14. november 1992 styrtede Annette Herfkens fra Holland ned med et fly i Vietnam. 29 personer omkom i flystyrtet, og Annette var den eneste overlevende. Stærkt forslået overlevede hun otte dage i junglen, inden hun blev reddet. I en ny bog fortæller hun om oplevelsen i den vietnamesiske jungle.
Forud for udgivelsen af hendes bog, 'Turbulence - A True Story of Survival', fortæller hun i et interview med New York Post om dagene i junglen og om flystyrtet, hvor hun mistede sin forlovede.
Annette Herfkens besøgte sin daværende forlovede og kæreste igennem 13 år, Willem van der Pas - eller Pasje, som Annette kaldte ham - i Vietnam, hvor han var udstationeret af sin arbejdsgiver. De to var på vej på en romantisk ferie til ferieøen Nha Trang, da de gik ombord i flyveren i Ho Chi Minh City.
»Jeg glædede mig til den romantiske tur. Men jeg følte mig så klaustrofobisk, da vi gik ombord i det fyldte lille fly,« siger Annette Herfkens til New York Post.
Hun var ikke tryg ved flyveturen, og undervejs blev også Pasje nervøs. Der var meget turbulens på turen, og efter 50 minutters flyvetur faldt flyet.
»Nogen skreg. Det blev kulsort. Sekunder efter ramte vi noget. Jeg husker ikke helt, hvad der skete, men jeg tror, at jeg må være blevet kastet rundt som et ensomt stykke tøj i en tørretumbler. Jeg slog mit hoved og min krop mod loftet og hylderne. Jeg var muligvis den eneste, der ikke havde sikkerhedssele på,« siger Annette Herfkens.
Herefter røg hun under et sæde, som har holdt hende fast, da flyet igen ramte noget. Det andet sammenstød fik flyet til at brække over. Fire-fem timer senere vågnede Annette Herfkens. Over for hende lå hendes forlovede, Pasje.
»Han lå i sit sæde, som på en måde var blevet lagt ned. Han havde et sødt lille smil på læberne, men han var død. Hans ribben var blevet brækket ind i hans lunger af sikkerhedsselen,« siger Annette Herfkens.
Hun kravlede ud af flyet med et åbent benbrud på det ene skinneben, brækkede hofter, en sammenklappet lunge og en kæbe, der var gået af led. Som dagene gik fik hun også koldbrand i tæerne.
Overlevede på regnvand
De første par timer efter styrtet kunne hun høre folk beklage sig i flyveren, og uden for flyet lå en mand, der stadig var i live. Han forsikrede Annette Herfkens om, at der snart ville komme nogen og redde dem.
»Jeg følte mig tryggere af hans ord og tilstedeværelse, men hurtigt fortrak vi os ind i os selv og vores skader. Et par timer senere kunne jeg se, at manden blev svagere. Inden længe havde han også problemer med at trække vejret. Livet forsvandt ud af ham. Han var væk. Der var ikke længere nogen lyde fra flyveren. Jeg var helt alene,« siger Annette Herfkens.
Hun kunne på grund af sine skader kun bevæge sig rundt ved at trække sig selv frem på sine albuer. Hun holdt sig hydreret ved at samle regnvand op i nogle svampe, hun havde fundet i nogle tasker. I taskerne havde hun også fundet en plastik-poncho, som kunne holde hende tør.
»Jeg blev uden for flyet, fordi jeg ikke kunne bære at skulle se på alle ligene i flyet, da jeg først havde set en maddike kravle ud af øjet på den mand, jeg havde snakket med. Den slags billeder havde jeg ikke lyst til at se,« siger Annette Herfkens.
Som dagene gik vænnede Annette Herfkens sig til omgivelserne, og så på de smukke naturomgivelser på bjerget, hun var styrtet ned på. Her sad hun og tænkte på sin familie og sine venner. Hun huskede tilbage på lykkelige minder om sin mor, far og sine søskende.
Pludselig hørte hun lyden af træ, der knækkede. Hun vendte sig og så en mand i en orange dragt. Annette Herfkens var i tvivl, om hun hallucinerede. Var det St. Peter, himmelportens vogter, der var kommet for at hente hende?
Annette Herfkens viftede med armene og spurgte, om skikkelsen kunne hjælpe hende. Men skikkelsen stirrede bare - og kort efter løb han væk.
Et spøgelse
Den orange mand, som aldrig havde set en hvid person før, troede, at han havde set et spøgelse. Han viste sig at blive Annette Herfkens redningsmand, da han efter sin flugt fra 'spøgelset' havde slået alarm.
»Den efterfølgende dag blev jeg reddet af et hold vietnamesere. De viste mig en passagerliste, hvor jeg kunne udpege mit navn. De havde ligposer med, da de ikke forestillede sig, at der var nogen overlevende tilbage,« siger Annette Herfkens.
Hun blev transporteret ned ad bjerget, og det gjorde hende meget utryg. Stedet ved flyet havde holdt hende tryg efter ulykken, og hun ville ikke forlade sin forlovede. Redningsarbejderne fik dog beroliget hende, og hun blev transporteret til et hospital i Singapore, hvor hendes familie var fløjet til, da de hørte om ulykken.
En brud på båre
Den 10. december 1992 - 26 dage efter flystyrtet - deltog Annette Herfkens i Pasjes begravelse hjemme i Holland.
»Jeg blev transporteret ind på en båre. Det føltes meget surrealistisk. Nærmest som en brud, der bliver ført ned ad kirkegulvet for at møde sin gom i en kiste,« siger Annette Herfkens.
Tre uger efter begravelsen - på nytårsaften - gik Annette Herfkens for første gang igen. Skridtene var smertefulde, men Annette Herfkens var så lettet over, at hun havde nok styrke til at stå og gå i stedet for at trække sig afsted på albuerne.
Årsagen til flystyrtet er fortsat ukendt.
Som research til sin bog om oplevelsen har Annette Herfkens genbesøgt det bjerg, hun i otte dage trak sig rundt på albuerne på. Her mødte hun sine redningsmænd - inklusiv den orange mand - og særligt et møde har sat spor i hende.
»En ung pige kom hen til mig og sagde, at hendes far tog ud for at redde mig, men kom aldrig tilbage. Det viste sig, at en helikopter var taget ud for at få mig fra bjerget, men også den var styrtet. Otte mand døde, og deriblandt var pigens far - en læge,« siger Annette Herfkens.
Bogen 'Turbulence - A True Story of Survival' udkommer 4. oktober.
