De tror det er morgenmad

Æbleskiven goes to Amerika.. som morgenmad

  • Æbleskiver i USA

    Danske æbleskiver sælges nu i USA - som et morgenmadsprodukt. Se stort billede

  • Æbleskiven goes to Amerika

    Her i supermarkedskæden Trader Joe's kan man nu købe danske æbleskiver. Som et morgenmadsprodukt.     Se stort billede

Forrige knap 01|02 Næse knap

Æbleskiven er blevet lanceret i en af USA’s mest markante dagligvarebutikker. 'Danish pancakes - aka aebleskiver' hedder de og bliver solgt som morgenmad. Ikke bare i denne søde juletid - men hele året rundt.

LOS ANGELES (bt.dk): Æbleskiver begynder med bogstavet 'æ'. Det bogstav har de ikke i Amerika. Men det afholder dem ikke fra at spise den danske julespecialitet.

Det er i frysediskene hos supermarkedskæden Trader Joe’s, at de lækkersultne amerikanere nu kan finde æbleskiver under betegnelsen 'Danish Pancakes - aka aebleskiver'. Skulle kunderne have problemer med udtalen, kan de på bagsiden af posen læse sig til, at den danske specialitet bliver udtalt 'ebel-sku-wyr'.

De frosne 'ebel-sku-wyr' været en fast del af Trader Joe’s varesortiment den sidste måneds tid - og selvom man måske skulle tro, at der er tale om en sæsonvare, er det ikke tilfældet. Æbleskiverne vil nemlig også være i frysediskene efter jul. Det kan skyldes, at Trader Joe’s ikke mener, at æbleskiver er specielt julet - men derimod et morgenmadsprodukt.

På emballagen bliver det i hvert fald forklaret, at 'æbleskiver er en traditonel morgenmad i hjemlandet Danmark'.

Trader Joe’s, der har hovedsæde i Sydcalifornien, har mere end 350 butikker fordelt på 29 stater, og er kendt for sin frisindede stil. Indretningen i butikkerne har et umiskendeligt caribisk præg, de ansatte er iført hawaii-skjorter og har mere end almindeligt mange tatoveringer og piercinger, ligesom en syngende kassedame eller vittig kassemand heller ikke er ualmindeligt.

Men afslappetheden går ikke igen på Trader Joes hovedkontor. Her ønsker man absolut ikke at kommentere æbleskivens amerikanske gennembrud.

- Den slags holder vi for os selv, siger Trader’s Joe’s talskvinde Alison Mochizuki og er ikke til at stikke i. Al information om de små danske boller er hemmeligstemplet, og således er det ikke nemt at opklare mysteriet om, hvorfor de er havnet i dagligvarekædens sortiment.

Trader Joe’s er dog ejet af tyske Aldi, så måske kan forklaringen findes der.
Amerikanernes modtagelse af æbleskiverne vil Alison Mochizuki absolut heller ikke ud med kommentarer til, men hun fortæller dog, at intet produkt bliver lanceret i Trader Joes, uden at det er sluppet igennem et panel af yderst kræsne smagsdommere og indkøbere. Så noget tyder på, at amerikanerne har smag for den danske julebag - morgenmad eller ej.

En, der i hvert fald er glad for Trader Joe’s danske morgenmadsprodukt, er danske Martine Hauerbach. Hun har boet i Los Angeles de sidste syv år, og turde næsten ikke tro på, at det var sandt, da hun via en veninde hørte rygtet om, at de danske æbleskiver kunne købes i hendes yndlingssupermarked.

- Jeg blev lykkelig, da jeg så, at den var god nok, selvom jeg selvfølgelig grinede lidt af, at de kalder det danske pandekager og oven i købet tror, at det er en slags morgenmad, siger Martine.

- De kunne nok godt have brugt lidt flere penge på research. Men nu slipper jeg for at stå og bruge timevis på at stege hjemmelavede æbleskiver her til jul, som jeg ellers plejer at gøre hvert år, for de færdige fra Trader Joe’s smager faktisk rigtig godt, siger Martine Hauerbach.

Æbleskiven

Æbleskiver var omkring år 1700 kendt som tynde stykker æbler vendt i mel og æg stegt på panden.

I dag bliver æbleskiver lavet af pandekagedej, der med hjælp fra en æbleskivepande bliver formet til kugler. Når kuglerne er stegt færdige, bliver de spist med flormelis og syltetøj - og måske skyllet ned med et glas varm glögg.

I Sønderjylland og på ærø er er der tradition for at fylde sveskemos i æbleskiverne.

Danske æbleskiver er i familie med de tyske 'Förtchen' og 'Berliner Pfannkuche' og de hollandske 'Poffertjes', der afviger fra den danske udgave ved at være fladere og lidt mindre.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Mest læste på BT lige nu

Annonce: