Hun har en krop, som hver eneste kvinde, mor og bedstemor må sukke efter at have i en alder af 61 år.

Foto: The Dreslyn PR foto.
Vis mere

Den italienske model Yazemeenah Rossi, der er mor til to og bedstemor, er blevet et verdensfænomen, efter at hun i samarbejde med internetbutikken The Dreslyn og lingerikæden Land of Woman har lanceret nyt undertøj.

Og med en aldrende model viser firmaet tydeligt, at man ikke behøver en ung smækker model for at kunne sælge undertøj.

Foto: The Dreslyn PR foto.
Vis mere

Yazemeenah Rossis krop får dig nok til at tabe kæben. For hvordan filan er det muligt at se så godt ud, når man er 61?

Ejeren af firmaet The Dreslyn, Taylor Corcia, forsøger at give et bud til Huffington Post.

Foto: The Dreslyn PR foto.
Vis mere

»Dette er en kvinde, som udstråler sundhed og vitalitet. Hun er stærk, hun er en visuel kunstner, hun passer på sig selv. Det handler om at være en person, som lever godt og rejser meget og er intelligent og selvsikker og lade det skinne igennem,« siger Taylor Corcia.

Yazemeenah Rossi mener selv, at hendes hemmelighed er, at hun kun spiser økologisk og dyrker yoga.

»Da jeg var 20, og efter jeg fik mine to børn, vejede jeg 70 kg. Jeg har tabt mig meget siden dengang, men jeg har ikke sultet mig selv for at opnå det. Det er en blanding af sund kost, en aktiv sjæl og yoga,« har hun tidlgiere fortalt Vice.

Men hun må da næsten have fået plastikkirugi så?

»Jeg vil ikke sige, at jeg ikke har overvejet det, men jeg har ikke fået nogen kosmetiske indgreb indtil videre. Jeg er kun blevet opereret en gang, da jeg var 30, fordi jeg havde noget ekstra fedt under øjnene, på grund af den allergi jeg har haft, siden jeg var barn. Men tanken om at skulle under kniven, når jeg er fuldstændig rask, giver ikke rigtig mening for mig. Jeg er sikker på, at det hjælper nogle mennesker til at have det bedre med sig selv, så hvis operationen bliver udført godt, har jeg ikke noget imod det,« siger hun til Vice.