Hvis du ikke ved hvordan du skal markere kvindernes kampdag, så kan du gøre som den 36-årige mexicaner Maria Jose Cristerna. Hun har lavet sig om til en vampyr.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hun fik ideen, da hun var sluppet ud af et ti år langt ægteskab, hvor hun måtte leve tæsk og undertrykkelse i dagligdagen.

I dag har hun ved hjælp af piercinger, tatoveringer, hugtænder og horn i panden lavet sig om, så hun ligner en blodtørstig vampyr.

- Mine horn er et symbol på styrke og blevet lavet uden bedøvelse, siger Maria Jose Cristerna om sine titaniumhorn til engelske The Sun.

Vampyrkvinden


Horn gjorde det ikke alene. Hun har også fået lavet hugtænder og ændret øjenfarve.

- Hugtænderne fik jeg lavet, fordi jeg elskede vampyrer, da jeg var en lille pige og jeg ændrede min øjenfarve, så de var ligesom jeg ville have dem, siger hun.

Selvom hun ligner blodsugende vampyr, så har Maria Jose Cristerna giftet sig igen og lever ifølge hende selv et normalt liv i Guadalajara.

Hun henter sine fire børn hver dag, som så mange andre og arbejder på fuld tid.

Vampyrkvinden


Tidligere arbejdede hun som advokat, men den tid er forbi. Nu er hun tatovør og kunstner.

Hun fik sin første tatovering som 14-årig. Mon ikke der er nogle nye på vej?