2,5 meter alligator sad fast i stormafløb

Den lokale sherif måtte sende hjælp af sted, da en alligator i sidste uge forsøgte at liste sig gennem et stormafløb i byen Largo i delstaten Florida.

Men alligatoren kunne ikke presse sig igennem afløbet og sad i stedet fast. En forbipasserende lagde ifølge det lokale politi mærke til alligatorens hoved, der stak op af afløbet, og tilkaldte politiet.

Betjentene måtte bede om hjælp hos borgere, der standsede op og fulgte politifolkenes arbejde, da den 2,5 meter lange alligator skulle hives fri af stormafløbet, som ligger tæt på en lokal skole.

Efter at alligatoren var kommet fri af afløbet, blev den transporteret til en alligatorfarm, som sikrede sig, at dyret ikke havde taget skade af dens oplevelser i stormafløbet. BNB

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her