Gerrit Blank var på vej til skole, da han så en massiv ildkugle komme lige imod ham.
Den hvidglødende meteor ramte den 14-åriges hånd og efterlod et brandsår på knap 10 cm. Derpå hamrede den ned i jorden bag ham og lavede et mindre krater.
- Først så den flammende kugle og derpå kunne jeg mærke en smerte i min hånd. Et splitsekund efter lød der er enormt brag, som var det torden. Mine ører ringede i flere timer efter, fortæller Gerrit Blank til Skynews.
Forskere er nu igang med at studere meteroen som er på størrelse med en ært og tests har vist, at den er fra det ydre rum. Den styrtede ned i byen Essen i Tyskland.
Risikoen for at blive ramt af en meteor er en til 100 millioner.
Der er derfor også et andet kendt eksempel på, at et menneske er blevet ramt. I 1954 styrtede en meteor på størrelse med en grapefrugt ned i Alabama i USA, hvor den ramte et hus og en sovende kvinde.




















