Det skulle have været en hyggelig far-søn tur i Idahos natur, men turen var tæt på at koste faderen liv. Kun takket være 13-årige Charlie Finlayson overlevede faderen.

12 dages far-søn tur ude i det fri i amerikanske Idaho endte langt mere dramatisk end både faderen David Finlayson og hans 13-årige søn havde forestillet sig.

Undervejs på campingturen - den 17. august - bestemte far og søn sig for at klatre op på en klippe mere end en kilometer fra deres lejr ved Ship Island Lake. Ved klippen var der en sti, hvor de kunne gå på opdagelse. Men bedst som de var på vej mod deres mål tog vandre-udflugten en pludselig drejning, fortæller People. For ingen af dem opdagede, at et enormt klippestykke havde revet sig løs og med knusende fart var på vej ned mod dem.

Læs også:

Først da det var for sent, opdagede de klippestykket.

Det køleskabs-store stenstykke ramt 52-årige David Finlayson i siden og væltede ham næsten 10 med ned bjergsiden og slog ham bevidstløs.

Hjelmen, som David Finlayson havde haft på, røg af i sammenstødet. Klikkestykket brækkede hans ryg, hans venstre hæl og arm. David Finlayson blødte kraftigt fra skinnebenet, hvor klippestykket havde lavet en 30 centimer lang flænge, så man kunne se ind til knoglen.

»Jeg så ham ligge der og jeg var utrolig skræmt,« fortæller Charlie Finlayson til People.

Læs også:

Efter et minuts tid gik det op for den 13-årige dreng, at han er nødt til at gøre noget. Han er nødt til at slappe af, ellers vil situationen være endnu farligere.

»Okay, jeg er nødt til at gøre noget. Min far har et alvorligt problem, og det er op til mig at hjælpe ham,« husker David Finlayson sige til sig selv

Måske var det erfaringen som spejder eller de mange andre campingture med faderen, der gjorde, at Charlie Finlayson handlede så resolut, som han gjorde. Han fik fat i den førstehjælpsæske, de havde haft med og hældte desinficerende væske udover faderens sår og forbandt dem. Så løb han tilbage til deres lejr, hvor han fandt soveposer, mad og vand, som han tog med tilbage.

Faderen var så medtaget, at han ikke kunne gå tilbage til lejren, så de måtte overnatte ved ulykkesstedet. Den næste dag bestemte de sig for at gå mod søen, hvor de måske kunne finde hjælp. Faderen slæbte sig af sted. Meter for meter. Smerterne var så voldsomme, at faderen flere gange besvimede - hver gang blev han vækket af sønnen, der opmuntrede ham til at fortsætter. Først mange timer senere, lykkedes det dem at nå ned til søen.

Læs også:

»Han hjalp mig henover klipperne ned mod søen. Det tog timer og atter timer, og det var utrolig smertefuldt. Jeg kunne kun bevæge mig lidt af gange, og jeg besvimede flere gange, men Charlie rev mig tilbage ved at sige 'Kom nu, du kan godt, bare lige lidt mere,« fortæller faderen til People.

Ved søen opdagede de andre på vandretur. De andre vandrere fik slået alarm ved at kontakte områdets camping-hovedkvarter. David Finlayson blev fløjet til hospitalet i Boise, hvor han blev behandlet for sine skader. Trods den uhyggelige oplevelse har far og søn aftalt, at de skal ud på vandretur igen, når faderen er kommet sig ordentlig.