'Jeg absolut væmmes over min 12-årig søn', sådan indledte den britiske mor Terri Day Evans et Facebook-opslag for to uger siden.

Siden er opslaget gået viralt og blevet delt mere end 11.000 gange med over 57.000 tilkendegivelser fra personer, der enten synes godt om, måber eller elsker Terri Day Evans' opslag.

Grunden til opslaget skal finde i, at sønnen Jacob valgte fuldt bevist at mobbe en ny pige på den skole, hvor han går. Han besluttede sig for at træde på hendes fod, og dermed ødelægge den nye piges sko.

Over 10.000 personer har valgt at kommentere på opslaget, og det skyldes en ganske særlig detalje, som lyder:

'Jeg skal sige dig Jacob (sønnen, red.), hvis du bare så meget som ånder i hendes retning eller overveje at mobbe, vil jeg personligt overdrage dig til hendes forældre, som så kan sætte dig til at gøre lige hvilket stykke nedgørende husarbejde, som de synes er passende ... Du kan kysse farvel til dine fødselsdagspenge, for de skal bruges til at købe pigen et par nye sko og et bundt blomster', skriver Terri Day Eavns, der inden opslaget gik viralt havde tagget sin søn i det. Han er nu aftagget.

Er det den rigtige måde?
Dermed er der lagt op til, at Jacob kan få sig en hård straf, hvis han nogensinde kan finde på at mobbe en anden person igen. Altså ved at skulle udføre arbejde hos den mobbedes familie - ikke en sjov straf - og direkte nedværdigende vil nogen nok mene.

Andre læser også: Utrolig opdagelse 30 år senere: Hendes yndlingslærer var en helt anden, end hun troede

I opslaget vælger Terri Day Evans også at forklare, at hun naturligvis har haft en snak med sin søn, inden hun postede opslaget - hvilket hun gjorde, for at hans venner kunne se det, og dermed sørge for, at sønnen fik en dårlig oplevelse - på samme måde som den nye pige havde haft det.

Du kan se opslaget herunder. Og så kan du give din mening til kende om Terri Day Evans beslutning.

Er det den rigtige måde at håndtere sit barn på, hvis man finder ud af, at ens barn mobber? Du kan skrive i kommentarfeltet i forbindelse med vores Facebook-opslag om den her artikel.

Foto: Facebook
Vis mere