Foto: Simon Læssøe

Det var en hård omgang, da X Factor-værten Sofie Linde begyndte tv-karrieren, for hun og medvært Mikkel Kryger klikkede slet ikke fra start.

Den sprudlende DR-vært Sofie Linde sørger i øjeblikket for at holde Thomas Blachman og kompagni i ørerne under årets udgave af underholdningsprogrammet X Factor.

Men selv om tv-karrieren kører på skinner, afslører den 26-årige vært, at hun langt fra kom flyvende fra start, da hun som bare 18-årig begyndte som børnevært på "SommerSummarum" sammen med kollegaen Mikkel Kryger.

Marie - 5CC

»Mikkel (Kryger, red.) og jeg skulle virkelig bruge energi på at finde hinanden. Det var et tvangsægteskab og fungerede ikke fra starten,« indrømmer den charmerende tv-vært i et interview med ugebladet Her & Nu og uddyber:

»Jeg syntes, han snakkede ekstremt meget om sin tid på Radio Voice og var så smart. Ja, jeg syntes, han var arrogant.«

Marie - 5CC

Hun fortæller åbent, at det var en hård tid, for hun var langt yngre end kollegerne på DR, og var konstant bange for at blive afsløret som en, der i virkeligheden slet ikke kunne noget. Og det dårlige forhold til medværten Mikkel Kryger gik begge veje.

»Han syntes også, jeg var pisseirriterende og umoden, for jeg holdt ikke nogen aftaler, når vi var på. Jeg syntes, det var sjovere at gøre det modsatte. Og så lavede jeg fejl oveni,« fortæller Sofie Linde ærligt.

Først i bakspejlet har X Factor-værten kunnet se, hvorfor hendes opførsel irriterede kollegaen. Og heldigvis kunne de to DR-værter nå at rette op på det betændte forhold.

»Jeg opfattede det slet ikke undervejs. Det gik først op for mig bagefter, at jeg havde været så irriterende. Men han blev min bedste ven. Og er det stadigvæk. Han er også grunden til, at jeg lærte at lave tv og er blevet så glad for det,« afslører hun.

/ritzau/FOKUS

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook