For 1 million engelske pund kan du købe en sexvideo med Madonna. En kameramand står nu frem med det dyrebare bånd, som han siger er blevet optaget i en fælles vens lejlighed.
Den anonyme kameramand påstår, at han gemte et skjult kamera overfor sofaen i lejligheden. For to måneder siden optog kameraet så samlejet mellem Madonna og Alex Rodriguez.
- Hvis det er sandt, er det overtrædelse af privatlivets fred. Desuden lyder det ikke til at manden har haft sin vens samtygge, og han må derfor have været inde i lejligheden uden tilladelse til at skjule båndet. Manden kan blive dømt for voyeurisme og i stedet for at indkassere en million, kan han risikere et par år i fængsel, siger en advokat til den engelske avis Daily Star.
Der har længe været rygter om knas i ægteskabet mellem Madonna og hendes mand filminstruktøren Guy Ritchie. Den 49-årige superstjerne har dog både nægtet ægteskabsproblemerne og affæren med Alex Rodriguez.
Madonnas advokater er opmærksomme på sexvideoen, men de har ikke udtalt sig i sagen.
I øjeblikket er Madonna i fuld gang med at arrangere sin kommende verdensturné, men hun regner med at være hjemme til at fejre husbondens 40-års fødselsdag 10. september.






















