Vi har alle en Salander i os

Vi har alle en Salander i os - 1

Noomi Rapace, der spiller Lisbeth Salander i 'Mænd der hader kvinder', er sikker på, at en væsentlig grund til, at filmen har fået så flot foromtale, er, at der ikke er nogen happy end, og at ikke alting er bare sort og hvidt. (Foto: Blaus Bech og Nordisk Film) Se stort billede

Hun er rå, hacker, sparker popo, svigtet af systemet. Anti alt. Næsten da. Noomi Rapace spiller Lisbeth Salander i 'Mænd der hader kvinder'.

Den aktuelle romanfigur Lisbeth Salander ligner ingen andre. Hverken som helt - eller som menneske. Og dog...

Svenske Noomi Rapace, 29, mener, at vi alle rummer en Lisbeth Salander inderst inde. Et såret barn. Noomi spiller hovedrollen i filmatiseringen af 'Mænd der hader kvinder', der har premiere på fredag.

- Alle har et punkt indvendig, som man ikke vil lade andre komme ind til, siger Lisbeth Salander.

Sårbar
- Det punkt har jeg selv. Man bliver så sårbar. Føler at man udleverer sig selv til andre mennesker. Vi kender alle sammen at stå uden for verden. At være en outsider. Ensomheden. Følelsen at være overladt til sig selv. Lisbeth kan lære os at kæmpe videre, siger Noomi Rapace.

'Mænd der hader kvinder' kan sagtens blive hendes helt store gennembrud. 'Millennium'-romanerne er læst af millioner. Rapace er først og fremmest teaterskuespiller, men har også haft flere filmroller. Den uhyre krævende hovedrolle i den danske film 'Daisy Diamond' gav både en Bodil og en Robert.

Den danske filminstruktør Niels Arden Oplev har nu hentet hende til den prestigefyldte og krævende rolle. Ham med 'Drømmen' og 'To verdener'.

Forfængelighed
- Jeg har for længst læst de tre romaner, men jeg kan ikke selv vurdere, hvor god filmen er. Jeg prøver at lægge mine komplekser og forfængelighed til side, når jeg arbejder. Jeg går ind i Lisbeth. Men når jeg ser filmen, kommer alle mine komplekser frem i lyset. Ser jeg sådan ud nøgen? Lyder mine stemme så tåbelig? Meget af det totalt barnligt, siger Noomi Rapace.

Konstruktive skænderier
Hun beskriver samarbejdet med de andre skuespillere og den danske instruktør som lykkeligt. Og fuldt af konstruktive skænderier. Hun ser sin figur som en hyldest til - med et lån fra danske Jørgen Leth - det uperfekte menneske.

- Hvorfor tror du, at romanerne er blevet så ekstremt populære?

- Der er ikke traditionel happy end. Ikke bare sort og hvid. Hverken Lisbeth eller Kalle Blomqvist er enkle og forståelige helte. De er følelsesmæssigt begrænsede. Holder deres følelser for sig selv. Ingen af dem har haft et længerevarende forhold. Jeg tror, det er befriende for læserne med folk, som handler praktisk, og som ikke giver sig, uanset hvad der sker. Lisbeth er nærmest androgyn, både mand og kvinde. Der er så meget 'Sex and The City' og kvinder i medierne, som er så perfekte, smukke og lugtfri. Endelig en kompliceret og besværlig fighter. Lisbeth kan ikke løse sine problemer med at købe nye sko, siger Noomi Rapace.

- Hvordan er forholdet mellem Lisbeth og Michael?

- Lisbeth bygger sit liv på kontrol. Da hun åbner sig for Michael Blomqvist, giver hun modvilligt afkald på sin kontrol. Derfor vender hun sig fra ham. Jeg tror, Lisbeth elsker Michael, men kærlighed for hende er livsfarlig. Jeg tror aldrig, hun kommer til at åbne ham helt. Det sidder så dybt i hende. Bare det, at hun siger tak til Michael, er en kæmpe åbning, siger Rapace.

Store bryster
- Ifølge filmselskabet Yellow Bird skal filmen måske genindspilles i USA. Med dig i hovedrollen?

- Jeg ville aldrig få tilbuddet. Niels og jeg har grinet lidt ad det. De ville tage en helt anden type skuespiller end mig. En smuk ung kvinde med store bryster. Alt andet end en stor stjerne ville være urealistisk i Hollywood-karussellen, siger Rapace.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: