Amerikanske Peoples læsere var ikke i tvivl for et par år siden. Verdens mest sexede mand hedder: Matthew McConaughey. Og nu skal han være far.

Det er skuespilleren selv, der på sin hjemmeside fortæller, at han skal være far. Og det er kæresten, den brasilianske skønhed, Camila Alves, der skal være mor.

Ifølge ”The Wedding Planner-stjernen”, så er kæresten i tredje måned, og begge venter nu i stor spænding.

Den 38-årige skuespiller har tidligere haft et mere end godt øje til skønheder som Sandra Bullock og Penelope Cruz.

Han har været med i en række romantiske komedier, og blev altså i 2005 kåret som verdens mest sexede mand af People.