Tyson viser sin kærlighed til duer på tv

Den tidligere bokser Mike Tyson får sit eget tv-program på kanalen Animal Planet om at opdrætte brevduer.

Han har bidt øret af sin modstander i bokseringen og er dømt for voldtægt. Men 44-årige Mike Tyson har tilsyneladende også en blødere side.

Den kan tv-seerne nu få indblik i, når Animal Planet blænder op for det nye program "Talking to Tyson".

Her fortæller Tyson i en dokumentar på seks afsnit om sin livslange passion for at opdrætte brevduer.

- Brevduer er cremen af cremen i dueverdenen. De er fuldblodsduer. Duerne var menneskets første venner med fjer, siger Mike Tyson om sin kærlighed til de små fugle.

Den tidligere verdensmester med kælenavnet Iron Mike vender i programmet tilbage til sit gamle kvarter Brooklyn, og herfra fortæller han, hvordan han som barn pjækkede fra skole for at slippe for bøllerne og hurtigt fandt trøst i at opdrage brevduer.

I programmet kan tv-seerne blandt andet se Tyson og en række andre brevdueopdrættere træne deres duer op til en konkurrence.

- Det er det, vi gør. Mit liv er dedikeret til duerne - selv når jeg har været i bokseringen eller i fængsel, siger Tyson og tilføjer:

- Det er ikke en hobby. Det er noget, jeg vil lave til den dag, jeg dør.

"Talking to Tyson" har premiere 6. marts.

/ritzau/Reuters

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08