FILM: »xXx«, USA, 2002. Instr.: Rob Cohen
Actionfilmen »xXx« lever op til ordsproget om at tomme tønder buldrer mest. Om der er diesel i dem eller ej, gør ikke den store forskel.

For et år siden havde motordrønet »The Fast and the Furious« premiere - med Vin Diesel som modig biltyv. Der lugtede af brændt gummi i biografen, men alle uden biler på hjernen måtte ryste uforstående på hovedet. »xXx« fortsætter nogenlunde hvor »The Fast and the Furious« slap.

Denne gang spiller Vin Diesel vovehalsen Xander Cage. Xander eller »X« er ikke bleg for at hoppe i faldskærm fra en bil i frit fald eller mere af samme skuffe. De vilde stunts filmes og sælges på internettet til en hel subkultur af børn af en »Been there, done that«-livsstil.

Amerikanerne har altid brug for nye agenter, og Samuel L. Jackson spiller manden der, gerne vil have fingre i Xanders evner til en svær opgave i Tjekkiet. En flok tidligere russiske soldater rumler med skumle og verdenstruende planer i en gruppe, de kalder »Anarchy 99«.

Det er ikke svært at gætte, hvad de er ude på med dét navn. I det hele taget er »xXx« en action-film så skræddersyet, at man hurtigt keder sig. Med sine mange »vroom-lyde« og numsevrikkende modeltyper kan »xXx« formentlig for en kort stund fungere som en 15-årig drengs våde drøm. Man skal dog være meget ung og meget opsat på lørdags-ramasjang, for at adrenalinsuset kan vare ved.

I forsøget på at overgå James Bond og »Mission Impossible« er de forskellige stuntoptrin blevet så fortænkte, at de virker ufrivilligt komiske frem for spændende. Når Vin Diesel kører på surfboard foran en lavine på størrelse med Grønland, så stinker det af computermanipulation. Den professionelle stolthed, der normalt ligger i at få en actionscene til at se »rigtig ud«, er i »xXx« erstattet med en ukritisk fascination af den moderne teknologi.

Premiere i Imperial i København og yderligere 46 biografer landet over.