Thomas Eje gift for fjerde gang

Thomas Eje gift for fjerde gang - 1

Thomas Eje har mødt din fjerde kone i USA, men hun har sine børn og virksonhed i Sønderborg. Se stort billede

Engelsk kunstner er entertainerens nye kærlighed.

- Hvad skal jeg sige: fjerde gang er lykkens gang. Forhåbentlig. Thomas har ikke fortalt mig noget som helst.

Thomas Eje-manager Niels Wenkens var noget konfus, da han i går talte med B.T. For hans nære ven og samarbejdspartner er endnu en gang blevet gift i al hemmelighed uden at orientere andre end sin nærmeste familie.

Thomas Ejes fjerde kone er den engelskfødte billedkunstner og forfatter Katherine Scrivens Nielsen. For øjeblikket tilbringer hun hvedebrødsdagene hos Eje i Las Vegas, hvor parret begge er involveret i en lokal velgørenhedsudstilling til fordel for autistiske børn.

Brylluppet var et rigtigt Las Vegas-bryllup. Parret blev gift kørende i en lyserød Cadillac i den såkaldte drive through-kirke Little White Wedding Chapel, mens en af spillebyens mange Elvis-kopister sang nogle af kongens romantiske sange.

Fra Sønderjylland til Las Vegas
- Vi fejrede aftenen i mit hus med 10-15 venner her fra byen. Den stod på champagne, kager, musik, sjov og lidt a’honk’ a’honk a’burning love, siger Thomas Eje i dag til Se og Hør.

Katherine Scrivens Nielsen er født i Boston for 42 år siden af en engelsk far og en mor med rødder i Indien. Hun har tre børn med en dansk mand. Nielsen bor i Sønderborg, hvor hun driver galleriet Femart og blandt andet har undervist på den lokale idrætshøjskole.

- Katherine har tre børn i Danmark, så det bliver nok lidt frem og tilbage her den første tid, men vi håber da at kunne flytte rigtigt sammen en skønne dag, siger Eje til ugebladet.

Han har tidligere været gift med en anden billedkunstner, Mie Eje, med Charlotte Juul og senest Hanne Clausen, som han blev skilt fra sidste år.

Amerikanske ambitioner intakte
Den nye kærlighed betyder ikke, at Thomas Eje skruer ned for sine amerikanske ambitioner.

- Tværtimod. For øjeblikket er han tilknyttet tre agenter, som formidler hver sin type arrangementer. Et, der arbejder med kasinoer, et der arbejder med firmafester og et der arbejder med skibscruise. Især det med firmafesterne er et kæmpe marked, hvor Thomas bør have gode chancer, hun siger Niels Wenkens.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Mest læste på BT lige nu

Annonce: