Team Easy On: Vi tog MASSER af doping

  • Team Easy On: Vi tog MASSER af doping - 1

    Pim og Bobby i aktion for Team Easy On for år tilbage i Tour-de-France. Se stort billede

  • Team Easy On: Vi tog MASSER af doping - 2

    Efter Bjarne Riis stod frem og indrømmede doping-misbrug, mente holdejer Henning Primdahl at Team Easy-on også var nødt til at stå frem. Se stort billede

  • Team Easy On: Vi tog MASSER af doping - 3

    Bjarne Riis har været et stort forbillede for Henning Primdahl. Her ses de to hold-direktører under Tour-de-France i 2004. Se stort billede

Forrige knap 01|02|03 Næse knap

Bobby Olsen brød fuldstændig sammen, da cykelholdet Team Easy On onsdag på et pressemøde indrømmede, at hele holdet havde dopet sig siden 1984. Propan-gas og kontaktlim startede misbruget.

Doping-lavinen ruller fortsat i cykelsporten. Onsdag eftermiddag måtte Henning, Pim og Bobby krybe til korset og indrømme 24-års dopingmisbrug. Og det selv om holdejer Henning Primdahl blot mener, at hele doping-snakken reelt er 'en fis i en horn-lygte'. Det beretter dr.dk torsdag.

De stolte orange og lyserøde holdfarver på cykelholdet Team Easy On falmede hurtigt onsdag eftermiddag da holdet indrømmede at man siden 1984 havde brugt 72 forskellige dopingstoffer.

- Jeg har taget epo, det var de eneste ord der nåede at komme ud af munden på Team-Easy On´s bjergrytter Bobby Olsen inden han grædende brød sammen og tilstod, at han havde taget Epo for at opnå sin karierres stolte bedrifter.

Lokummet brændte
Holdejer Henning Primdahl tænkte med baggrund i den seneste tids mange doping-afsløringer, at tiden var inde til følge de andre aktøres eksempel.

- Vi har i den grad følt lokummet brænde under os, fortalte en ikke synderlig brød-betynget Hennig Primdahl på det indkaldte pressemøde, men han mente at tiden var moden til at få skeletterne ud af skabet.

- Jeg er oprigtig bange for, at vi på Team Easy On skulle stå her som de sidste, med skægget dybt nede postkassen. Med fingrene i kagedåsen, lød ordene fra holdejeren.

Pim afslørede at holdet har brugt ulovlige stoffer så sent som aftenen før pressemødet, hvor han på en tank-station havde sniffet scooter-benzin.

Dopingindrømmelse del 1

Dopingindrømmelse del 2

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: