Hun daler ned i himmelsengen. Håret blondt, vådt og med lokkende, sødlig duft. Så misser hun en anelse med øjne, lykkeligt hegnet ind bag veldresserede Bambi-vipper. Lader munden - så uendelig rød - sige ord, der ikke er til at misforstå.
Fortæller, at det er helt o.k. At hun gerne vil betragtes som et seksuelt objekt.
- Jeg synes kun, det er dejligt, at der sidder en masse drenge derude, som synes, jeg er lækker, afslører hun og bevæger læberne til den sætning, der ender som magisk kode for halvanden time i seng med 34-årige Susan Kirstine Nielsen:
- Det er da vildt bekræftende.
Sex som murbrækker
Susan kunne have opnået offentlig anerkendelse for sit modelarbejde i modebranchen gennem 12 år. Det gjorde hun ikke.
Hun kunne have scoret sig en pladekontrakt med den stemme, der stadig kan kvidre trods alt for mange cigaretsug. Den fik hun ikke.
Hvad så? Jo, først da Susan dyrkede noget så vanvittigt som (og hold nu godt fast i himmelsengens bundsolide træstolper) sex, brød hun lydmuren til en dels forarget og dels begejstret offentlighed.
Styret af sit begær
I TV3-programmet Paradise Hotel vinkede hun så heftigt med silikonen, at de mandlige deltagere bukkede under på stribe. Susan talte frit om sex og praktiserede det lige så lystigt foran snurrende tv-kameraer.
Og selvom hun ikke vandt, har hendes våde byture med fodboldstjerner og danske jet-settere lige siden været fast inventar både her i avisen og i de kulørte blade.
- Derfor er der også mange, der bliver overraskede over, at jeg holder mig til en fyr ad gangen. Alligevel mener jeg, at man godt må begære sin næstes mand eller kone - man skal bare holde nallerne for sig selv! Egentlig burde buddet hedde, at vi ikke må knalde udenom, mener Susan, som dog først er begyndt at leve efter det princip i de senere år.
- Tidligere var jeg meget styret af mit begær og var rimelig ligeglad, hvad det angik. I dag er det mere fornuften, der driver mig. Jeg har ellers altid været heldig både at kunne bage på dem, jeg havde lyst til, og få dem jeg ville have. Men jeg ved også, hvor ondt det gør at finde ud af, at den fyr, man har set et stykke tid, viser sig at have en kæreste.
- Så jeg lever efter sætningen: Hellere undvære end at nøjes med - i øjeblikket undværer jeg, erkender Susan, der altså i øjeblikket må sove alene i himmelsengen.
Babysitter for sin far
Et faktum det kan være svært at lade sig nøje med, når behovet for bekræftelse er den helt store drivkraft. For sådan har det altid været med Susan. Som barn var hun ofte overladt til sig selv og søgte derfor ustandseligt eventyr i hjembyen Århus.
- Ret tidligt begyndte jeg at rende med knejter og gøre, hvad der passede mig. Knuse ruder og kaste mig ind i slagsmål.
- Jeg fik aldrig fortalt hjemmefra, at der var ting, jeg ikke måtte gøre. Det måtte jeg finde ud af i skolen. Og var der noget, jeg havde gjort rigtig galt, fik jeg en lussing af mor, som var den, der havde skoene på, husker Susan, der som skilsmissebarn voksede op skiftevis hos sine forældre.
- I dag har jeg et tæt forhold til dem begge men specielt til min far. Han har været alkoholiker i mange år og har desværre været ved at dø af det et par gange. Det har været med til at gøre mig hård, for jeg har til tider følt, at jeg skulle være babysitter for ham. Det var selvfølgelig svært, når det, jeg allermest havde lyst til at sige, var: Hallo, det er altså dig, der er den voksne - det er mig, der skal opdrages på!
I stedet søgte Susan ly andre steder. F.eks. hos en ældre kammerat der arbejdede som fotograf. Susan hjalp ham med at ordne billederne, og faktisk gik det helt fint, indtil telefonen pludselig hoppede og dansede.
Pjækkede i månedsvis
- I den anden ende blev der spurgt, om jeg var hos ham. Så faldt der godt nok brænde ned. På det tidspunkt havde jeg pjækket fra skole to-tre måneder i træk. Men skolen var for kedelig, og der skulle simpelthen bare ske noget mere, husker hun.
Efter skolen fulgte 12 år som model i modebranchen. Syv af årene boede hun i London, og her begyndte tilbuddene for alvor at strømme ind fra mandlige bejlere. Også fra mænd der i forvejen var i et forhold.
- Det ville jeg aldrig sige ja til i dag. Men det krævede nogle fejltrin at indse, at jeg var nødt til at lave om på, hvordan jeg behandlede folk, siger Susan, der bl.a. var sammen med en fyr, som en nær veninde forinden havde kastet sin kærlighed på.
- For mig var det jo bare sex. Men hun havde stadig følelser for ham, og det gjorde ondt at se, at jeg havde gjort hende ked af det.
- I dag siger jeg nej til en hel del. Men det er også fordi, jeg er nået dertil, hvor jeg godt kunne tænke mig at have en kæreste. Så jeg gider ikke at gå ud og knalde med en ny hver torsdag, fredag og lørdag.
- Som så mange andre har jeg levet på den måde. Og folk må helt selv om det - jeg gider det bare ikke mere. Jeg synes, det er forvirrende, og man fokuserer ikke på de rigtige ting, mener Susan K. Nielsen, som drømmer om både børn og kirkebryllup.
- Men det skal være med den rigtige - en der ikke i forvejen har ring på fingeren.
- Så er det 'no go'. Jeg vil betragte ham og sige: 'Han er godt nok en smuk fyr - hun er godt nok heldig, hende der har ham.'
- Det vil jeg kunne sige i dag uanset, hvem der står foran mig. Jeg tænker fremad, når jeg tager en beslutning. Det havde jeg ikke gjort for bare et par år siden. Der havde jeg tænkt:
Helt sikkert - hvor skal vi hen?
