Trods en skilsmisse vil eksmanden Ben Affleck for altid vil være Jennifer Garners største kærlighed.

København: Der gik et sus igennem Hollywood, da skuespillerne Ben Affleck og Jennifer Garner sidste år meddelte, at parret efter ti års ægteskab og tre fælles børn gik hvert til sit.

Rygter om utroskab mellem Ben Affleck og parrets barnepige svirrede, men det var ikke utroskab, som opløste ægteskabet.

Det afslører Jennifer Garner i et interview med Vanity Fair ifølge ABC News.

- Vi havde været separeret i måneder, før jeg overhovedet hørte om barnepigen. Hun havde ingenting at gøre med vores beslutning om at skilles. Hun var ikke en del af regnestykket, fortæller skuespillerinden, der blandt andet er kendt fra tv-serien "Alias" og filmen "Daredevil".

Den 43-årige skuespillerinde og Ben Affleck annoncerede skilsmissen i juni sidste år, og selv hvis hun fik chancen for at gå tilbage og gøre noget anderledes, ville Jennifer Garner ikke ændre på noget, fortæller hun.

- Jeg giftede mig ikke med en stor, kendt filmstjerne. Jeg giftede mig med ham. Og jeg ville gå tilbage og gentage den beslutning. Han er mit livs kærlighed, lyder det fra skuespillerinden, der dog også afslører, at livet med en berømt filmstjerne ikke altid var lige let.

- Han er den mest geniale person i alle rum, den mest karismatiske, den mest generøse. Han er bare en kompliceret fyr. Jeg siger altid: "Når solen skinner på sig, føler du det. Men når solen skinner et andet sted, er det koldt". Han kan kaste noget af en skygge, fortæller stjernen.

Jennifer Garner og Ben Affleck har sammen døtrene Violet Affleck og Seraphine Rose Elizabeth Affleck og sønnen Samuel Garner Affleck.

/ritzau/FOKUS