Specifikationer

Maskine: #ds
Genre: Sport
Antal spillere: 1-4
Rating: PEGI 3 år
Anmeldt af: Mutanten.dk
Stjerner: 3


Naturligvis er der altid forventninger, når man modtager en ny titel med "Mario" i spilnavnet. Dog synes jeg efterhånden, at vi trænger til en Mario-titel, der ikke har været set tidligere. Mario Tennis ligner på forhånd noget vi har set rigtig mange gange tidligere. Derfor er det vel ikke helt vildt spændende, når Mario og de kendte figurer svinger ketcheren - eller hvad?

 

Jeg husker med stor glæde, da jeg var ganske ung og som 7-8 årig kunne finde ud af at spille Mario Tennis på min brors N64. Det var et kanonsjovt spil og fungerede perfekt på en almindelig konsol, med joypads. Naturligvis har jeg også altid været vild med Mario - hvem har ikke det? - men jeg synes godt nok, at Nintendo har sløset lidt, i de seneste år. Det kan godt være at alting skal satses på Wii U, men man kunne jo også risikere at skræmme kernekunderne helt væk, ved slet ikke at udgive noget spændende til Wii i flere år. Nu kommer der så Mario Tennis til 3DS, men mine forventninger var ikke store på forhånd.

Der går da heller ikke mange timer i selskab med Mario Tennis Open, før man kan konstatere, at spillet er ret gennemsnitligt. Har man ikke spillet Mario Tennis tidligere, er det klart med en pil op, for grundlæggende laver Camelot faktisk et rigtig godt spil og de kan finde ud af at spille tennis. I Mario-universet møder vi de kendte figurer, som vi kender og elsker. De skal spille tennis og der er ikke andet at bekymre sig om. Man kan spille single og double og er flere gode muligheder for at spille online også.

Det er altid rart at vinde og det vænner du dig hurtigt til, til at begynde med. Spillets AI er nemlig sat på et sted mellem boldmonol og klumrerøv, så du vil opleve, at mange af dine modstandere næppe er gået gennem mange kvalifikationsturneringer, for at møde dig. Skal du ud i nogle spændende kampe skal du derfor sørge for at spille mod nogle venner, eller søge lykken online. Retfærdigvis må det dog siges, at der kommer bedre konkurrence senere i spillet, men i takt med, at du får spillet i mange timer, bliver du også selv bedre, så der går rigtig lang tid, før du møder 'muren'. Det er en rigtig god ting, at du kan invitere venner selvom de ikke har spillet. Via download-delen kan de deltage på 'dit' spilkort, dog med begrænsede muligheder - men alligevel..

Spillet er i høj grad også bygget op omkring, at du kan slå specielle slag, såkaldte "Chance-shots". Et bestemt spot på banen highlightes og når du står der og slår til bolden, kan du få nogle meget kraftfulde slag, der næsten altid er vinderslag. Der kommer mange spektakulære situationer ud af det. Underligt nok er der ikke den store forskel på de forskellige figurer, så om du spiller med Peach eller Donkey Kong, betyder ikke alverden. Når du avancerer i spillet og vinder kampe, er det også din Mii, der får gavn af opgraderingerne.

Der er flere måder at styre spillet på, hvoraf den bedste er med Circle Pad Pro. Du kan vælge mellem flere slag, som du f.eks. kan vælge på den trykfølsomme skærm, hvilket hurtigt bliver noget rod og du kan også vælge 'gyro-mode', hvor du styrer spillet ved at bevæge maskinen. En sjov del, hvor du ser din figur fra ryggen og hvor maskinen selv sørger for at løbe efter bolden. Dog heller ikke noget, der holder særligt længe, men det er sjovt at prøve.

Mario Tennis Open indeholder også nogle få minispil, som alle er nogle ret basale øvelser. Et udmærket lille afbræk, men alt, alt for kort.

 

Mario Tennis Open er et ganske godt og hæderligt tennis-spil, der leverer en omgang tennis og ikke så meget mere. I forhold til tidligere udgaver er der ikke noget nyt.