CD: SØS FENGER. »Beverly Way«.(EMI).
Måske er det bare noget, de leger? Man bliver i tvivl, når man hører Søs Fengers ny CD, som hun har lavet i samarbejde med Martin Brygmann og producer Peter Biker.
Titelnummeret »Beverly Way« er sådan et gennemsuverænt nummer, hvor Søs' sang og tekst får det til at gå op med kvadratroden af de tre bogstaver, der skal til for at stave til H-I-T.
Også »Closer« lægger sig op af nutidens disko-tradition, med lidt R&B og et godt tungedybt pigekor, der inviterer til nærkontakt. På »Hurt Me« kammer det dog over i en strækmarch for trommemaskiner, der sender minder tilbage til 70-ernes disko.
Søs Fenger lyder gennemgående stakåndet, når tempoet sættes op. Projektet kan i udstråling minde om det Caroline Henderson lavede som diskodronningen Dolores i 2000.
Søs Fenger har gennem tiden spredt sig over mange genrer. Hendes 10 år gamle Billie Holiday-fortolkninger og »Vinterdage« står stadig som noget af det bedste og mest personlige.
På »Beverly Way« er hun selv begyndt at skrive tekster, og det slipper hun godt fra. Særligt rørende er »When We're Old« om livslang kærlighed. Søs Fengers nærhed og personlighed hopper pludselig ud af æsken på »My Greatest Time«, som er det nummer på CDen med mest fylde og som burde blive hendes musikalske kompas.
Nu mangler vi bare, at Fenger næste gang skriver tekster på dansk, så vi får hendes medfødte intensitet serveret uden omsvøb.
