Sigurd Barrett mener, at det i dagens samfund er en masse negativ ladning i at kalde sig kristen.

København. På en grå septemberdag for 15 år siden sad tv-værten Sigurd Barrett på Assistens Kirkegård i København. Han havde mistet begge sine forældre med under tre ugers mellemrum, og han var dybt fortvivlet.

Han vidste godt fra Biblen, at han burde være klippefast i sin tro, og at han ikke måtte kræve bevis for, at Gud fandtes. Alligevel prøvede musikeren at skabe en form for kontakt.

- Jeg kan ikke holde ud, at du har taget begge mine forældre væk. Jeg er vokset op som enebarn, der er ikke andre tilbage end mig, begyndte han.

- Jeg kan ikke holde ud, hvis de ikke findes mere. Jeg vil så gerne have, at de er oppe hos dig, og at du passer på dem. Vil du ikke godt give mig et tegn på, at de er hos dig?

I det øjeblik brød solen frem gennem de dunkle septemberskyer.

For Sigurd Barrett betød det, at han endegyldigt blev bekræftet i sin tro.

Men selvom han har været kristen fra barnsben, er det stadig ikke nemt for ham at sige højt, at han tror på Gud.

- Hvis man siger, man er kristen, så tror folk, man tilhører en eller anden særlig sekt, siger Sigurd Barrett og fortsætter:

- Folk tror enten, at man er konfrontationssøgende over for muslimer, at man er gået i stå i forrige århundrede, eller at man føler sig bedre end andre mennesker. At man ser ned på folk, der ikke tror, siger Sigurd Barrett og udelukker, at nogle af de ting stemmer overens med hans egen kristne tro.

I 2010 udgav han børnebiblen "Sigurd fortæller bibelhistorier", og selv om han er rigtig glad for, hvad det blev til, var han meget betænkelig ved at sige ja til projektet, da Danmarks Kirkelige Mediecenter oprindeligt kontaktede ham.

Han var nemlig ikke tryg ved at skulle stå frem som kristen.

- Vores retorik omkring kristendom er blevet fattigt og besværliggjort. Jeg har oplevet hele mit liv, at hvis jeg sagde, jeg var kristen, så var det mystisk, uforståeligt og bidragende til, at jeg var en særling, siger Sigurd Barrett og fortsætter:

- Det er ærgerligt, at det er blevet så tabuiseret at tro. Det er ærgerligt, at mange viger tilbage for at sige, at de tror, fordi man synes, det er kontroversielt, siger han.

Han mener, at kirken og kristendommen er essentielle i vores samfund.

- Vi kan let miste retning i tilværelsen. Hvad skal vi så styre efter? Hvornår skal vi få svar på vores spørgsmål på de etiske dilemmaer, vi alle sammen har? Den moderne kirke bliver Mads & Monopolet (radioprogram på P4, red.). Det bliver de kendte, der må rådgive os, siger Sigurd Barrett og understreger:

- Jeg har ikke noget imod Mads & Monopolet, det er et fedt program. Men kirken kan skabe rum for en åndelighed og en inderlighed, som er en kæmpe mangelvare i vores samfund.

Foruden det populære børneprogram Sigurds Bjørnetime, der første gang blev sendt i 1998, har Sigurd Barrett blandt flere andre tv-programmer også udgivet 26 cd'er og 37 bøger. Fredag fylder han 50 år.

/ritzau/FOKUS