USA: Punken har mistet en af sine pionerer. Tommy Ramone, det sidste medlem af den originale udgave af bandet The Ramones, er død, 65 år gammel, oplyser magasinet Variety.

Tommy Ramone, der var døbt Tamas Erdelyi, spillede trommer på Ramones’ første tre plader, inden han i 1978 forlod bandet, fordi han var træt af at turnere. Han producerede efterfølgende flere Ramones-albums, blandt andet Too Tough to Die fra 1984.

The Ramones blev opløst i 1996, og fem år senere døde forsangeren, Joey Ramone. Bassist Dee Dee Ramone døde i 2002, mens guitarist Johnny Ramone døde i 2004.

BNB