Der var engang, hvor 'Sex and the City' satte nye standarder for, hvad man kunne tillade sig at vise på tv. I dag nægter stjernerne at vise bar hud.
Kristian Davis, Kim Cattral og hovedrolleindehaveren Sarah Jessica parker, har alle nægtet at smide tøjet i den kommende film.
Kristin Davis, der spiller Charlotte i serien og den kommende film, vil ganske tro mod sin karakter, ikke optræde nøgen i en badescene.
Selvom Davis ikke har en klausul i sin kontrakt, der giver hende ret til at sige nej til nøgenhed, fik instruktøren Michael Patrick King et klart nej, da han bad hende smide det hele.
- Han prøvede at få mig til at være nøgen i en badescene. Jeg følte ikke jeg kunne gøre det. Jeg gik helt i panik, siger Kristin Davis til Daily Mail.
Da tv-serien fra 1998 gik sin sejrsgang over hele verden optrådte stjernerne ellers ofte topløse.
Avisen skriver også, at Sarah Jessica Parker og Kim Cattrall har sagt nej til nøgenhed i filmen. Kun Cynthia Nixon lader tøjet falde for kameraet.
'Sex and the City: The Movie' har dansk premiere 6. Juni, men verdenspremiere i London mandag..






















