En veloplagt og stolt Hugh Jackman havde taget sin familie med til den store dag, da han skulle sætte sit finger og fodaftryk blandt stjernerne ved Grauman's Chinese Theatre i Hollywood, tirsdag.
- Dette er faktisk det første sted i Hollywood, som min kone Deb tog mig med hen. Da vi kom herhen, husker jeg, at jeg fandt Peter Sellers hænder og puttede mine hænder i hans. Og her er vi så 12 år senere, vi har smukke børn, Oscar og Ava, sagde Hugh Jackman, før han knælede ned ved det våde cement og lavede sit fingeraftryk.
Hugh Jackman er snart aktuel i en ny film om hans X-Men figur Wolverine.





















