Tilskuere i hundrevis havde taget opstilling langs med den rute som Jades kiste fulgte før den for kort tid siden ankom til hendes hjemby Upshire i Essex.
Jade Goody tabte kampen til den kræftsygdom som hun har kæmpet imod i næsten et år d. 22. marts. Men som i livet således også i døden havde den unge kvinde valgt at hendes begravelse skulle være en stor mediebegivenhed.
Jade Goody blev hele englands mediedarling da hun i 2002 deltog i den britiske version af det hollandsk opfundne programkoncept 'Big Brother', hvor deltagere konkurrerer om, hvem der kan blive længst inde i et hus(!)
Fra den dag blev hendes tilværelse ændret fra ukendt til kendt. Og som mange andre før og efter hende gjorde hun herefter alt, hvad hun kunne for fortsat at få lov til at bade i mediernes blitz-lys. Hun dukkede op til premierer på film og hvor der var en rød løber var der også en Jade.
Læs videre længere nede på siden
I begyndelsen af hendes 'karriere' var hun mest kendt som 'naboens datter', der havde rejst sig fra den grå almindelige hverdags-sump til kendis-verdenens glitter og glamour. Men i en ny særlig udgave af 'Big Brother' i 2007 oplevede hun i høj grad bagsiden af 'kendis-medaljen'.
Her blev hun nemlig lagt for had i hele den britiske offentlighed – og flere andre lande med - da hun i programmet kom med nogle stærkt nedladende, racistiske udtalelser mod sin indiske rival i programmet, den 33-årige Bollywood-stjerne Shilpa Shetty.
I den seneste tid har det dog ikke skortet på sympati i offentligheden. Jade har åbent fortalt om sin svære sygdom og sit forhold til sønnerne Bobby på 5 år og Freddie¨på 4 år, der nu skal klare sig uden deres mor. Hun har også skrevet en bog om den sidste tid af hendes liv.
Opdateres løbende.






















