Der er ikke meget statsmand over de danske politikeres påklædning, mener Mads 'Blærerøv' Christensen

SE BILLEDERNE
  • De lækreste jakkesæt


En kopimaskinesælger fra Jylland! Sådan ser en typisk dansk politiker ud. I hvert fald, hvis man spørger 'Den store blærerøv', alias Mads Christensen.

Det har vi gjort på B.T. i jagten på det lækreste jakkesæt, og det er altså ikke på Christiansborg, at vi finder det, mener Blærerøven. Mads Christensen har i hvert fald ikke meget til overs for de mænd, som oftest bærer den klassiske uniform, nemlig 'magtens mænd'.

SE BILLEDERNE
  • De lækreste jakkesæt


- For politikere gælder det om at ligne en kopimaskinesælger fra Jylland, for ham er der ingen, der tager bestik af. Så støder de ikke nogen, siger Mads Christensen.

Dårlig stil

- Derfor bliver mange politikere til grå mænd, og det undrer mig, at det er foreneligt med statsmandsrollen, fortsætter han og spekulerer samtidig over, hvordan det overhovedet er lykkedes Anders Fogh Rasmusssen at komme i nærheden af NATO-jobbet med den tøjstil, han ligger for dagen.

- Fogh har købt sit tøj i Jardex. Det er der sådan set ikke noget galt i, men det gør, at han ligner en, der er faret vild, når han står på de store gruppebilleder med Angela Merkel og Sarkozy. Han ligner overhovedet ikke en international statsmand. Tøjet passer ikke til ham. Det sidder ikke ordentligt på ham, og han binder den forkerte slipseknude. Det er svært at signalere international klasse, hvis du ligner en bonderøv.

SE BILLEDERNE
  • De lækreste jakkesæt