Sangerinden Ciara fejrer sin forlovelse med NFL-spilleren Russell Wilson i eksotiske omgivelser.

København: Det er under palmetræer og på kridhvide sandstrande, at sangerinden Ciara, der står bag numre som "Goodies" og "One, Two Step", fejrer sin nylige forlovelse med den amerikanske fodboldspiller Russell Wilson.

For at fejre forlovelsen er turtelduerne taget en tur til Seychellerne, beretter ABC News. Og her bruger parret blandt andet tiden på at erklære deres kærlighed til hinanden.

- Du bringer mig glæde, skriver sangerinden blandt andet til en video på Instagram af parret, der bliver enige om, at betegnelsen "forlovede" lyder langt bedre end ordet "kæreste".

30-årige Ciara, der lyder det borgerlige navn Ciara Princess Harris, har dannet par med quarterbacken fra Seattle Seahawks, Russell Wilson, siden april sidste år.

Deres forhold fik i begyndelsen en del omtale, efter at NFL-spilleren i et interview åbent fortalte, at parret havde taget en beslutning om ikke at have intimt samvær forud for ægteskab af religiøse årsager.

Ciara har i forvejen en søn fra sit tidligere forhold med rapperen Future.

Se nogle af parrets feriebilleder her:

https://www.instagram.com/p/BC401wFyHrk/?taken-by=ciara

https://www.instagram.com/p/BC075mvyHr4/?taken-by=ciara

https://www.instagram.com/p/BC5l90YyHjJ/?taken-by=ciara

/ritzau/FOKUS