The Rolling Stones har underskrevet en kontrakt om at udgive soundtracket til deres koncertfilm, som er instrueret af Martin Scorsese, gennem Universal Music Group, meddeler bandet i dag.
Meddelelsen er ikke gode nyheder for EMI Group, som har været bandets hjem i 16 år. Det åbner op for muligheden af, at The Rolling Stones følger Radiohead og Paul McCartney væk fra det trængte pladeselskab.
- Bandet ser frem til at arbejde samme med Universal Music og er glade for dette nye projekt, hedder det i en erklæring fra Rolling Stones.
I henhold til kontrakten, som kun omfatter et album, vil Universal Music stå for udgivelsen af soundtracket "Shine A Light" i marts.
/ritzau/AP





















