Robinsoner: Vi blev ydmyget

Robinsoner: Vi blev ydmyget - 1

Seckin ville ikke ydmyges ved at skulle 'gå på toilettet' foran de andre. Se stort billede

Både Naeem og Seckin følte sig i den grad ydmygede af TV3’s forsøg på at bringe deltagerne tættere sammen mandag aften i Robinson Ekspeditionen. Ingen af veteranerne vil have, at deres børn ser dem som fanger på en øde ø. Exit var aftalt spil.

En kæde som skulle ryste deltagerne bedre sammen var for meget for to af veteranerne i årets Robinson Ekspedition.

- Jeg vil ikke udstilles som en fange. Det har jeg været - og sådan vil jeg ikke ses, siger Naeem, der i sin ungdom sad flere år bag tremmer. Minderne bankede lige pludselig for hårdt på, og det skulle hverken TV3 eller hans børn være vidner til.

- Jeg vil gerne være et forbillede for mine børn og siger til dem, at de ikke skal gøre noget, som de ikke har lyst til. Så skal jeg heller ikke gøre noget, som jeg ikke vil.

Kamera gik ikke i stykker
Naeem ønskede efter den ubehagelige oplevelse at forlade ekspeditionen. Ifølge Robinson-veteranen skulle han have været med en båd, der sejlede for øjnene af ham. Det skete lige inden, at han langede ud efter en kameramand, der filmede ham midt i frustrationen.

- Kameraet gik ikke i stykker, og jeg gav kameraholdet en undskyldning, for det var ikke deres skyld. TV3 har narret mig, og jeg føler, at de har taget røven på mig flere gange. Jeg har ikke fortrudt, at jeg skar mig fri. Jeg lytter til min krop og til mine følelser, siger Naeem, som på grund af sin handling havnede i Ø-rådet med Paradise-deltagerne.

At bryde kæden kostede også en regulær tilsvining fra Robinson-værten, som tilsyneladende var opfinder af kæde-eksperimentet.

- Det var meget ubehageligt, at Jakob Kjeldbjerg råbte af os, men han er jo bare producentens marionetdukke, siger Naeem.

WC en privat sag
Heller ikke Seckin havde lyst til at gå på kompromis med sin egen værdighed.

- Jeg havde ikke skidt i 12 dage og kunne mærke, at det var lige oppe over. Du er kun alene, når du er på WC, og det er en privat sag. Min familie skal ikke se mig sådan. Jeg kan ikke se det sjove i det – det er sgu da ulækkert at have de andre med.

- Det var under bæltestedet at sætte os i en kæde, og jeg vidste hurtigt, at jeg ville skære mig fri. Jeg gør ikke alt for åben skærm, siger Seckin.

Han måtte ligesom Naeem i Ø-rådet, hvilket han var afklaret med.

- Jeg aftalte med Paradise-drengene, at de skulle stemme på mig. Jeg havde sagt stop for åben skærm og ville ikke blive. Så det var aftalt spil.

Naeem valgte at blive på ekspeditionen efter at have fået fortalt, at ’kæden ikke ville komme tilbage’.

Læs Reality-bloggen her

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: