Robinson-Sofie til psykolog efter overfald

Forrige knap 01|02|03|04 Næse knap

Sofie Pamer måtte til psykolog efter producer Jeppe Juhl arrangerede et fiktivt overfald i årets Robinson Ekspedition. Også Christine Overgaard sagde farvel, fordi hun mistede tilliden til TV-folkene. Vi er ualmindelig dygtige, siger produceren.

Et fiktivt overfald på deltagerne i Robinson Ekspeditionen har efterladt åbne sår i 21-årige Sofie Pamer. Efter hun forlod programmet, har hun i flere uger været hos en psykolog for at blive et helt menneske igen.

- Jeg har været bange, for det var et kæmpe chok. Når man er blevet så forskrækket og stadig har den følelse i kroppen, kan man ikke bare fjerne den igen. Jeg havde behov for at få styr på situationen, siger Sofie Pamer.

Hun er i dag – flere måneder efter hun forlod optagelserne – stadig berørt af producer Jeppe Juhls bedste kort i årets Robinson Ekspedition.

- Jeg har det svært med folk, der råber eller har en lidt truende adfærd. Jeg bliver hurtigere bange og er blevet mere nervøs. Det er ikke fordi jeg tænker på det i hverdagen, men det er de små ting, der popper op, siger hun og understreger, at det kun var på grund af den grimme oplevelse, at hun begyndte hos psykologen, som TV3 stillede til rådighed.

Mistede tilliden
Også Christine Overgaard forlod reality-programmet efter den grove gimmick. Hun følte ikke længere, at hun kunne stole på produktionen, der havde været en aktiv del af overfaldet. Hun fortæller, at deltagerne var blevet kørt helt op i det røde felt, fordi de allerede hjemmefra var blevet advaret mod lokale beboere og deres rå mentalitet.

- Vi fik at vide, at øen var ejet af en mand som de før havde haft nogle problemer med, og at vi kun måtte være på stranden. ’Det er virkelig alvorligt’, sagde produktionsfolkene, siger Christine Overgaard.

- Vi var slet ikke i tvivl om, at det var ægte og selvfølgelig frygtede vi for vores liv. Der gik cirka halvanden time, før vi fik at vide, at det hele var iscenesat. Jeppe Juhl fortalte det som om, at det var det bedste, han havde haft i sit ærme. Jeg tror ikke, at han forstod, at vi slet ikke synes, det var sjovt, siger den unge kvinde, der forlod programmet i utide.

- Jeg mistede tilliden til produktionen og kan ikke se, at det er underholdende, at jeg går rundt og frygter for mit liv. Jeppe Juhl har skuffet mig meget.

Kritikere kan skide i havet
Både Sofie Pamer og Christine Overgaard mener ikke, at den slags overfald hører hjemme i et underholdningsprogram.

- Jeg synes, at de skal søge ind på producerlinjen på TV-skolen, hvis de har så meget forstand på, hvordan man producerer TV. Vi er ualmindeligt dygtige, siger Jeppe Juhl.

Han havde ikke forventet en så voldsom reaktion, men vil ikke undskylde sit iscenesatte overfald.

- Man kan ikke tage oplevelsen fra dem, og jeg er da ked af, at de fik det som de gjorde. Jeg er jo ikke afstumpet, men der en værre ting i livet, siger produceren, der heller ikke tager andre kritikeres ord til sig.

- Til de folk der klager: Send en klage i fem eksemplarer til DSB. Jeg er iskold. De kan skide i havet. Jeg har kun en pligt - og det er at lave et underholdende program indenfor lovens rammer. Jeg har ingen kvaler med, hvad jeg har gjort i år. Jeg har ikke haft et eneste søvnløst sekund. Det afgørende er, at man har klædt sine deltagere på. Jeg havde orienteret dem i hoved og røv om, at alt kunne ske, tordner han.

Den svada giver Sofie Pamer ikke meget for:

- Jeg tror godt, at Jeppe Juhl ved, at han er gået langt over stregen. Og jeg kan slet ikke forstå, at han synes, det er godt fjernsyn, når han ved, hvordan jeg har det, siger hun.

LÆS REALITY-BLOGGEN HER

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: