Robinson-Ivans hede bryllupsnat

Robinson-Ivans hede bryllupsnat - 1

- Jeg vidste med det samme, at nu skulle vi giftes. Det var perfekt. Jeg er ikke så meget til suppe, steg og is-bryllupper og havde talt om, at det kunne være fedt at blive gift på Bali med sand mellem tæerne, siger Ivan, der efter strandbrylluppet kunne byde sine reality-kolleger på mad og drikke. Se stort billede

Robinson-veteranens forlovede tog fusen på sin elskede og dukkede op på stranden. Så blev de gift, holdt fest og havde en nat sammen de aldrig glemmer. Mandag aften tog de sammen fusen på familie og venner.

- Det var jo en bryllupsnat… Det var en super hyggelig og meget intens oplevelse. Det hele var for fedt. Uffe, når jeg kigger på hende er jeg 14 år. Jeg er smaskforelsket i hende. Jeg er 37 år og har aldrig været så forelsket, siger Ivan.

Hans stemme er begejstret, sød og drenget. Igennem telefonen kan man mærke Robinson-veteranens ubetingede kærlighed til sin Charlotte, der besluttede sig for at tage røven på sin Ivan og sammen med TV3-folk planlagde reality-brylluppet, der løb over skærmen mandag aften på TV3.

Men vi skal tilbage til den 25. november 2006 for at finde ud af hvorfor. Charlotte ved det ikke, men Ivan har fyldt lejligheden med heliumballoner, venner og et band, der blidt spiller parrets nummer - Lenny Kravitz-hittet ’I belong to you’. Da Charlotte træder ind i lejligheden frier Ivan…

- Jeg og mine venner har lidt en konkurrence om, hvem der er mest romantisk over for vores kærester. Det konkurrence har jeg vundet, siger Ivan.

Brud i bøddelkostume
Charlotte beslutter sig for, at det romantiske og modige frieri med publikum skal gengældes på en eller anden måde. Robinson viser sig at være perfekt. Iklædt et bøddelkostume dukker Charlotte op i programmet, får Ivan hevet op ved sin side og lader ham pakke hende ud til stor jubel for den 37-årige veteran.

- Jeg vidste med det samme, at nu skulle vi giftes. Det var perfekt. Jeg er ikke så meget til suppe, steg og is-bryllupper og havde talt om, at det kunne være fedt at blive gift på Bali med sand mellem tæerne, siger Ivan, der efter strandbrylluppet kunne byde sine reality-kolleger på mad og drikke.

- Festen var lidt opstillet, men maden var helt vildt god. Jeg ville bare hellere være alene med Charlotte og så snart vi havde chancen skred vi og lod de andre feste, siger Danmarks reality-brudgom, der understreger, at han havde en fantastisk nat med sin hustru.

Gift igen
Men her slutter løjerne ikke. Ivan og Charlotte blev nemlig gift igen mandag aften. De havde via SMS inviteret venner og familie til buffet i Charlottes café på Amager. Men klokken 19:29 blev de hentet af busser og kørt til kirken, hvor der ventede et band med Moonjam-saxofonisten Jens Haack og en præst, der viste Robinson Ekspeditionen på storskærm.

- De har ingen ide om, hvad der skal ske. De ved slet ikke noget, siger en yderst forventningsfuld Ivan, da bt.dk taler med ham i weekenden.

- Efter kirken skal vi tilbage til cafeen, hvor vi sender 300 heliumballoner til vejrs. Jeg har indhentet tilladelse fra Københavns Lufthavn, så det kan lade sig gøre. Jeg er så forelsket, siger Ivan.

Ivan blev efter sin bryllupsfest stemt hjem af de andre deltagere i årets Robinson Ekspedition.

LÆS REALITY-BLOGGEN HER

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: