I 2002 flyttede Robbie Williams til det fredelige Mulholland Estate-kvarter i Los Angeles, for at undgå besværet med at være blevet for kendt i England.
Men nu er freden tilsyneladende forbi.
Paris Hilton er nemlig flyttet ind, et par huse nede ad vejen. Og er nu, i vanlig entreprenant stil, i gang med at få bygget sin kælder om til en natklub.
– Robbie vil intet have med Paris at gøre. Men betyder det nye kælder-discotek at Robbie bliver forstyrret om natten, så bliver han stiktosset. Forleden sendte han en spytklat efter bilen, da hun kom kørende med sin chauffør, siger The Suns velinformerede kilde
Den tidligere Take That-sanger fylder i øvrigt 34 år i dag, onsdag.




















