DEBAT: BURDE RIIS TAGE SIG AF SIN MOR?
Riis' sygdomsplagede mor fortalte onsdag, at hendes søn ikke tager sig af hende og at de ikke har set hinanden i 12 år. Torsdag tager cykelhelten så bladet fra munden.
- Det er meget svært for mig, det her. Det er en meget speciel situation, der i bund og grund er sørgelig, tragisk og uhyggelig, siger Bjarne Riis til B.T.
Bjarne Riis har siden han var helt lille boet hos sin far, og han har ikke haft kontakt til sin mor i mange år. Oven i det troede han, at hun ikke ville kunne genkende ham, hvis han dukkede op.
- Jeg har tidligere fået at vide, at min mor led af meget voldsom demens, og at hun simpelthen ikke ville kunne kende mig, hvis jeg mødte op. Men jeg kan jo så forstå nu, at det ikke er sådan fat, siger Bjarne Riis til B.T. torsdag.
- Det er en vanskelig sag, men min mor har valgt at leve sit liv på sin egen måde, og det valg traf hun for mange år siden, siger Riis, der voksede op hos sin far Preben, som døde i december.
Ifølge Bjarne Riis har han længe talt med sin bror Flemming om at besøge moderen igen, og de har også været enige om at gøre det. Samtidig er Bjarne Riis blevet rådet til at opsøge moderen af en nær ven.
Og der har tidligere været kontakt mellem mor og søn, da Bjarne Riis og hans bror tidligere har forsøgt at hjælpe moderen med hendes problemer.
- Men det krævede, at hun skulle flytte til Jylland, så vi kunne være tættere på hende. Det havde hun ikke lyst til, og det gjorde det svært at træde til, siger Bjarne Riis, der føler sig trist over moderens skæbne.
- Jeg er ked af det på hendes vegne. Det er jeg, siger Bjarne Riis.
Læs interviewet med både Bjarne Riis og Bjarne Riis’ mor og i B.T. i dag
uffe






















