- Kritikken får en masse tv-seere til at stemme på ham. Hans præstation i aften var altså ikke ligefrem noget at råbe hurra for. Jeg er slet ikke i tvivl om, at B.T.s forside har hjulpet ham videre, sagde Remee.
Selv var Lucas og Blachman meget lettede over, at Lucas undgik farezone. De krammede vildt hinanden, da Lucas’ navn blev råbt op af værtinde Lise Rønne.
Også den skaldede dommer hentydede efter showet til den mediestorm som Lucas har været igennem den seneste uge.
”Jeg tror, at mange af de piger, der sidder der derude og gerne vil se ham mange flere gange inden sommerferien, har tænkt, at vi hellere må stemme på nogle andre, fordi Lucas er sikker efter hans ’Tainted Love’,” sagde Blachman, der dog ikke var specielt imponeret over sin unge solist:
- Hans præstation var ikke særlig god. Der var momenter, der var skønheder, men han mistede koncentrationen, sagde Thomas Blachman.






















