Puk Elgaard, tv-vært
- Vi danskere har den laveste middellevealder af alle i hele Europa. Selv kvinderne lever markant kortere end stort set alle andre i hele Europa.
- Det skal der gøres noget ved!
- Jeg er i gang med at lave en række programmer, der skal være med til netop at forhøje vores levealder.
- Vi danskere er ikke vant til, at noget ondt rammer os. Det giver et løst forhold til det, vi laver – og vi ryger, drikker og bevæger os alt for lidt. Og det dør vi altså af. Det lyder helligt og kedeligt, men sådan er det. Jeg har selv haft en mor og en far, der er døde af livsstilssygdomme. Min far af druk og min mor af rygning.
- Det er så få ting, der skal til før dit liv ændres. Jeg ved det, og jeg er selv hoppet med nogle forsøg i forbindelse med de nye programmer. Jeg træner nu seks dage om ugen og har lagt min kost om. Så selvom jeg troede, jeg var sund, kan jeg mærke, at jeg er blevet i bedre form, sundere og ikke mindst pænere at se på.
- Det her er ikke en løftet pegefinger, men en inspiration til at komme i gang NU.






















