Det er ikke medieliderlighed og selvoptagethed, der får tusindvis af unge til drømme om en plads i et af TV-stationernes reality-programmer. Derimod ser deltagerne »Robinson Ekspeditionen«, »Big Brother« og »Baren« som en mulighed for personlig udvikling.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Sådan lyder den overraskende konklusion fra psykolog Helene Jansen, som har forsket i reality-TV.Hun har sammen med Stefan Lock Jensen, som også er psykolog, netop udgivet bogen »Se, jeg er på«, hvori de analyserer reality-TV deltagernes motiver til at være med i udsendelserne.
»Det handler ikke bare om, at man vil være berømt, og at man vil være på,« siger Helene Jansen.
»Det handler også om, at man står og skal vælge en ny retning i sit liv. I gamle dage blev vi født ind i en rolle, og det var så det, vi skulle være. Var éns far skomager, var man skomager resten af livet. I dag er vi meget mere overladt til at skabe os selv og vores liv, og dermed vores identitet. Mulighederne er utallige, og man kan sige, de unge egentlig bare indordner sig under det, samfundet kræver.«
Ekstrem kultur
Helene Jansen understreger, at muligheden for at blive berømt stadig betyder noget.
»Det er en faktor, som de forholder sig til alle sammen. I den første epoke med reality show var der måske flere, der gik ind med den tanke om at skabe sig en karriere og blive kendte. Men nu kan de også godt se, at det er et fåtal, det lykkes for. Det betyder ikke, at folk ikke melder sig,« siger hun.
»For mange deltagere handler det om, at man søger de personlige udfordringer på en helt anderledes måde, end man gjorde tidligere. Du kan også se det i fænomener som ekstrem-sport og jackass-kulturen, hvor unge dykker ned i rensningsanlæg med snorkel og bliver bidt i brystvorterne af krokodiller. Folk søger ekstremerne, for det er der, at vi kan mærke os selv,« siger Helene Jansen.
Mens mange i universitets-miljøet er meget kritiske over for reality-programmerne, ser Helene Jansen anderledes på det.
»Kritikerne har set meget negativt på det. Og der har vi så tænkt, om kritikerne overhovedet har spurgt deltagerne. Eller har man bare siddet udenfor og vurderet med sine egne briller på sin egen generations tid. Jeg ser ikke reality-TV som noget negativt.«
