I kølvandet på Osama bin Ladens spektakulære angreb på World Trade Center og Pentagon er der kommet mange bøger om den saudiske milliardærsøn. Den franske terrorekspert har skrevet »I Osama bin Ladens Navn« før attentatet.
Bogens mest interessante kapitel er gengivelse af de dokumenter, som efterretningstjenester, afhoppere og politi har konfiskeret undervejs, og som giver et indblik i de fundamentalistiske krigeres univers. Man må formode, at disse er ægte og rigtigt oversat.
Ellers strør Jacquard om sig med navne på personer og hjælpeorganisationer, som mistænkes for at stå i forbindelse med bin Laden. Hvorvidt disse i alle tilfælde har gjort noget ulovligt, fremgår ikke. For Jacquard er det kriminelt i sig selv at kunne sættes i forbindelse med bin Laden.
Hans påstande om bin Ladens involvering i diverse attentater baserer sig i de fleste tilfælde på rygter. Det bliver en endeløs vandring udi arabiske personer og hjælpeorganisationer, som måske - måske ikke - kan bevises at være kriminelle.
Hvad skal vi med dette? Jacquards påstande om Danmark virker tvivlsomme. Hans kilder i Nordeuropa siger, at bin Laden er begyndt at investere i Danmark.
Mellemmanden er en egypter, der skulle have arbejdet for bin Laden i Mekka 1983-1988. »Bin Laden og mellemmanden skulle også arbejde sammen med en svensker, der er konverteret til islam og gift med mellemmandens søster,« skriver Jacquard.
Klogeligt nok undlader han at skrive navnet på den pågældende. Som bekendt skal påstande om terrorinvolvering kunne bevises i retten.
Jacquard holder sig ikke tilbage for at skrive navnet på en anden egypter med danske relationer. Fouad Mohammed Talal er bosat i Danmark og har forbindelse til den egyptiske terrorgruppe al-Gamaa Islamya.
Jacquard mener formentlig Talaat Fouad Kassem, som er det navn, han er kendt under herhjemme. Kassem forsvandt fra Danmark i 1995. Efter hans kones udsagn tog han til Kroatien, hvor han forsvandt sporløst.
Den mest sandsynlige ende på den historie er, at han blev anholdt og overgivet til den egyptiske efterretningstjeneste, som slog ham ihjel. Kassem var mistænkt for at være involveret i den blinde sheik Rahmans attentat på World Trade Center i 1993.
Det skriver Jacquard ikke en dyt om. Til gengæld mener han at vide, at Talal/Kassem ofte rejser til Australien og Storbritannien for at holde møder med islamiske ledere.
Han underbygger ikke sin påstand om, at Kassem fortsat skulle være i live. Det svækker troværdigheden i hele bogen. Jacquard skriver også, at der er 80.000 muslimer i Danmark. Det er ikke rigtigt. Der er i hvert fald det dobbelte.
Bin Laden kan f.eks. heller ikke udstede en fatwa, som Jacquard påstår - det kan kun muftier. Hvorfra Jacquard får sine oplysninger fremgår ikke. Han er international terror-ekspert og rådgiver. Såvidt vides er han ikke ansat i noget efterretningsvæsen, og hans adgang til fortrolig information er derfor temmelig uafklaret.
Som alibi og efterskrift bringer forlaget den stærkt overvurderede dansker Karsten Fledelius på banen. Han leverer en genfortælling af det, vi allerede ved. Fledelius kan tale serbisk og er blevet en slags ekspert på Balkan-området, men hans viden om islamisk fundamentalisme overtrumfes nemt af andre danske eksperter.
Jacquards bog om bin Laden er en slags triviel terrorlitteratur, som er velegnet til at styrke paranoiaen og give politikere gode kort på hånden til at stramme lovgivningen og bruge millioner på forebyggelse. Det er forklaring, der er brug for, ikke fragmenteret dokumentation der ikke underbygges.
Er man interesseret i bin Laden og regionens politik, anbefales i stedet Ahmed Rashids bog »Talibanerne - islam, olien og det nye magtspil i Centralasien«, skrevet af Ahmed Rashid.
Bogen er udkommet på svensk.
