To store donationer betyder, at der nu er 93,7 millioner kroner til genrejsning af Frihedsmuseet. Museet vil også fortælle om grundlaget for Anden Verdenskrig og om krigens konsekvenser.

To store fonde har netop bevilget 30 millioner kroner til genopførelse af Frihedsmuseet i København, som i april 2013 blev raseret af en påsat brand. Det skriver Berlingske.

Heldigvis blev museets enestående samling reddet ud, men branden var så voldsom, at bygningen måtte rives ned, og regeringen foreslår derfor, at der på den kommende finanslov afsættes 63,7 millioner til at bygge et nyt museum.

Se billederne: Frihedsmuseet før og efter branden

Hertil kommer nu, at A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal netop har bevilget 20 millioner kroner og Augustinus Fonden 10 millioner kroner til det kommende museum, som ventes at åbne i 2018.

Frihedsmuseet hører under Nationalmuseet, og her siger direktør Per Kristian Madsen, at fondenes bidrag medfører, at man kan indfri ambitionerne om et moderne fleksibelt museum, der kan formidle Danmarks frihedskamp på en måde, som også taler til ungdommen.

- De to fondes donationer kommer sammen med den statslige andel til at betyde, at vi nu på det helt rigtige tidspunkt kan sikre os en rigtig god kvalitet for museet, og at vi kan planlægge på et niveau, som vi gerne vil have det,« siger Per Kristian Madsen, som kalder de i alt 93,7 millioner kroner, som man forventer at få, for »et fantastisk godt økonomisk grundlag«.

Han fortæller, at det nye museum skal benytte sig af smartphones og tablets, så folk også hjemmefra kan sætte sig ind i emnet, og at det i lighed med det nye Museet for Søfart i Helsingør skal formidle sit emne med levende billede, lys, lyd og scenografi.

Museet vil også – ud over den eksisterende samling – udstille en række nye spændende, spektakulære genstande. Det er blandt andet en otte meter lang båd, »Ternen«, som en jødisk familie købte til flugten over Øresund.

Man vil også forsøge at vise en fuld skala-model af et af de engelske Mosquito-bombefly, som flere gange bombede København og blandt andet ramte Shellhuset, som rummede fængslede danske modstandsfolk.

Museet vil også beskrive den usikkerhed og utryghed, der herskede i befolkningen under besættelsen. En københavnsk sporvognsansat nedskrev de rygter og historier - ofte usande - som han hørte passagererne fortælle, og ideen er at opstille bagenden af en sporvogn og formidle disse tekster. En anden plan er at genskabe et illegalt trykkeri.

- Et museum skal hele tiden forny sit sprog. Da museet åbnede i 1957, og en væsentlig del af befolkningen selv havde oplevet besættelsen. Sådan er det ikke længere. Vi skal se, hvordan vi kan iscenesætte fortællingen, så den bliver vedkommende for særligt de unge, siger Per Kristian Madsen.