Nabil ude af Popstars: Har fået blod på tanden

Nabil ude af Popstars: Har fået blod på tanden - 1

»Der er for mange tekster, der handler om druk og at kneppe piger. Jeg vil hellere lave nogle tekster som får folk til at tænke,« siger Nabil, der ser Popstars som et springbræt. Foto: Morten Thun<p</p><br> Se stort billede

Selv om 17-årige Nabil var den første, der i aftes røg ud af årets Popstars-konkurrence, hænger han ikke med hovedet. »Jeg havde valgt en meget svær sang - Craig Davids »Walking Away« - og min stemme var ikke i top. Jeg har været forkølet,« forklarer Nabil.

Men det betyder ingenlunde, at Nabil er parat til at opgive pop-drømmen. Popstars var bare første stop. »Popstars var et skridt på vejen - jeg ser det som et springbræt til noget videre. Nu har jeg fået blod på tanden,« lyder det fortrøstningsfuldt fra Nabil, som bor sammen med sin lillebror og marokkanske forældre i Gladsaxe.

Og Nabil har da noget at have sin fortrøstning i. Han har tidligere rappet sammen med Majid, som igen har rappet sammen med Outlandish, og nu skal Nabil og Majid lave noget sammen igen. Majid er i gang med sit eget debut-album, og Nabil skal rappe et enkelt nummer på det album.

Derudover vil Nabil rigtig i gang med at skrive sin egen musik. Han vil gerne kombinere rap med sang, og han vil også gerne lave noget andet end de traditionelle raptekster.

»Der er for mange tekster, der handler om druk og at kneppe piger. Jeg vil hellere lave nogle tekster som får folk til at tænke. Blandt andet mod racisme og fattigdom,« siger Nabil, som gerne vil arbejde for respekt for alle mennesker, kvinder, farvede, religiøse og homoseksuelle i samfundet. Lige nu gælder det musikken og 10. klasse, og hvis ikke musikken stjæler al hans tid vil Nabil gerne uddanne sig som data-fagtekniker.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: