Milliardæren og massagepigen aflyser bryllup

Milliardæren og massagepigen aflyser bryllup - 1

(Foto: Kanal 4) Se stort billede

Jetset-parret Erik Damgaard og Anni Brinch trækker ægteskabsstikket ud.

Bryllupsklokkerne skulle have kimet 24. maj i romantiske og eksklusive omgivelser i Italien. Men kun knap en måned før har milliardær Erik Damgaard og tidligere massagepige Anni Brinch aflyst brylluppet.

- Beslutningen er taget af personlige årsager, som det kortfattet lyder på vegne af parret fra eventarrangør Fie Adamas, som det danske jetset-par havde hyret til at skabe et brag af et bryllup, som stod til at koste millioner af kroner for Erik Damgaard, eftersom de inviterede ville blive fløjet ind og indlogeret på hotel på hans regning.

Men den udskrivning er altså nu udsat på ubestemt tid.

- Der er ikke mere at sige i denne sag, siger Erik Damgaard til B.T. og ønsker ikke knytte yderligere kommentarer til årsagen bag aflysningen af parrets bryllup, men henviser til Fie Adamas kortfattede pressemeddelelse.

Og heri kan man altså kun læse sig til, at 'den seneste tid har været utrolig turbulent for parret med tv og anden mediedækning'.

Og turbulent er et mildt ord.

Lige siden det kom frem for et år siden, at milliardær Erik Damgaard havde kastet sin store kærlighed over den barmfagre Anni Brinch, har parret været guf for de danske medier. Ikke mindst på grund af hendes fortid som såvel nøgenmodel som massagepige og bordelmutter.

Og da parret i slutningen af sidste år ovenikøbet sagde ja til at have et kamerahold i hælene til tv-serien 'Erik & Anni Goes to Hollywood' og dermed indvi den danske befolkning i deres jet-set liv, gjorde det ikke ligefrem interessen mindre.

'Hun er hans Pretty Woman!' skrev vi her på B.T. for en måned siden, og sammenlignede parret med den romantiske Hollywood-film, hvor den rige forretningsmand Richard Gere falder for escortpigen Julia Roberts.

- Det er sjovt. Det siger alle. Men det synes jeg nu ikke. Jeg er en selvstændig pige med min egen økonomi og jeg blander mig ikke i Eriks, som Anni Brinch ved den lejlighed sagde til B.T.

Den fortagsomme Anni Brinch havde på daværende tidspunkt netop solgt sin skoforretning på Kongens Nytorv i København, men havde et par år tidligere været i myndighedernes søgelys for at have været et nummer for fortagsom.

Efter politiets mening var Anni Brinch - som den gang hed Fønsby til efternavn - bordelmutter. Og sådan lød tiltalen da også, da hun i 2004 blev anklaget for rufferi. Og efterfølgende dømt for.

Selv fortalte hun den gang i retten, at hun blot arbejdede som en af massagepigerne på stedet.

- Det var et erhvervslejemål, som jeg havde udlejet til massageklinik. Det med at jeg arbejdede som massagepige, var noget, jeg sagde i retten, fordi jeg var tiltalt for rufferi, sagde Anni for en måned siden til B.T.

- Det er fortid og jeg har ikke lyst til at tale om det. Det vigtige er nu det liv, Erik og jeg skal leve sammen i fremtiden, lød det videre.

Men hvordan den fremtid ser ud, er altså lige nu ret uvidst.

Om parret blot har udsat deres bryllup, indtil mediestormen er redet af, eller om der ligger andre årsager bag, har B.T. på nuværende tidspunkt ikke kendskab til.

suss@bt.dk

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Mest læste på BT lige nu

Annonce: