Millennium-mania - fredag går det løs

Millennium-mania - fredag går det løs - 1

Den rå hacker Lisbeth Salander spilles i filmudgaven af 'Mænd der hader kvinder' af Noomi Rapace. (Foto: Knut Koivisto) Se stort billede

På fredag er der premiere på den første film bygget over Stieg Larssons spændings-trilogi om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist

På hylder og reoler over hele verden står der 10.000.000 bøger. 10 mio. eksemplarer, der har én ting til fælles: På ryggen står der Stieg Larsson. For og bag er omslaget broderet med lovprisninger på alverdens sprog.

Den succes, som den svenske krimiforfatter har fået med sin Millennium-trilogi, er blevet så stor, at man nærmest kan få tårer i øjnene over, at han aldrig selv kom til at opleve den.

Stieg Larsson døde nemlig blot to måneder før, første bind i serien skulle udkomme i hjemlandet.

Alene her har trilogien solgt over tre mio. eksemplarer!

I Danmark tegner vi os for godt og vel én mio. solgte bøger. Og dertil skal selvfølgelig lægges de mange, der har lånt den af venner og bekendte eller på biblioteket. Plus dem, der har købt dem som lydbånd.

Rå og piercet Lisbeth
Men den rå og piercede hacker Lisbeth Salander og erhvervsjournalisten Mikael Blomkvist har langtfra kun appelleret til deres nordiske søstre og brødre.

I eksempelvis Frankrig – hvis befolkning mentalt er skruet væsentligt anderledes sammen – har 2,1 mio. franskmænd investeret i bøgerne, mens lande som Tyskland og Italien hver tegner sig for en halv mio. Og ringene breder sig overalt i verden.

I USA udgav man i efteråret første bind i serien, 'Mænd, der hader kvinder', under titlen 'The Girl With the Dragon Tattoo'. Og i dag – efter et halvt år i handelen – ligger den fortsat på New York Times’ liste over bedst sælgende bøger.

Amerikansk filmudgave
Nummer to, 'Pigen der legede med ilden', ventes at blive sendt på gaden i USA i løbet af foråret, og eftersom USA er en nation, der elsker en god bestseller på film, har Hollywood da også allerede indledt forhandlinger om at lave deres helt egen film om Salander og Blomkvist.

Men selvom succeshistorien er lang og god, er det ikke alle, der er lige begejstrede for den. Heriblandt landsmanden og kollegaen Jan Guillou, som i efteråret langede ud efter Stieg Larsson og hans succes.

Pippi Langstrømpe-figur
- Hans bøger havde aldrig solgt så godt, hvis det ikke var fordi han fik så tragisk en død, sagde han og kaldte Lisbeth Salander en 'Pippi Langstrømpe'.

- Hende der Salander, eller hvad hun hedder, er slet ikke troværdig. Hun løser mystiske datagåder, som ingen har hørt om, og hun overlever alt! lød de hårde ord fra Guillou.

Og imens er vi altså én mio. danskere, som holder vejret i spænding til på fredag, hvor Lisbeth Salander forhåbentlig overlever springet fra bog til film i 'Mænd der hader kvinder'.

Filmen får premiere i 100 biografer landet over.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Mest læste på BT lige nu

Annonce: