Gennem 25 år på den danske rockscene har Michael Falch oplevet både ned- og opture. Men der har næsten hele tiden været lovlig meget malurt i bægeret, når succesen skulle fejres.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Årene igennem opbyggede Falch et meget stort alkoholmisbrug. Han stoppede først, da hans partner gennem 30 år, Linda, og deres tre døtre for fire år siden stillede et ultimatum i hjemmet ved Kalvehave.

Enkelte andre har skubbet på undervejs, bl.a. kollegaen Poul Krebs. Falch har været en del af Krebsens vennekreds, siden de optrådte som troubadourer sammen med Steffen Brandt.

»Poul Krebs har presset på, han tog et par gange initiativ til en snak med mig. Han kunne se, at jeg indimellem var ude i en meget fjern galakse af druk. Han kunne se, at jeg ikke havde det ret godt med mig selv, og han kunne se, hvad jeg var ved at gøre ved mit familieliv. Jeg blev melankolsk og deprimeret. Jeg tror, Poul kunne se, at jeg var besat af sygdommen,« siger Michael Falch, som også lod sig inspirere af kendte, tørlagte alkoholikere som Ole Michelsen, Noller Olsen og Jacob Haugaard.

I dag udgiver Michael Falch albummet »Falder du nu«, hvor han fuldstændig uforbeholdent og nøgent blotlægger sit liv. Mere eksistentielt bliver det sjældent (i betydningen aldrig) på den danske rockscene.

Falch har henlagt dette interview til BuddhaBar på Vesterbros Torv, som også spiller en rolle i »Falder du nu«.

»Jeg kom her meget, da jeg flyttede til København. »Isfugle« og Dan Turèll-filmene er indspillet her. Navnet BuddhaBar symboliserer min egen kamp. Spiritualitet mod alkohol. Når du går hen over Vesterbros Torv, er du tæt på Sin City-delen af København. Få meter herfra ligger den katolske Jesu Hjerte Kirke. Jeg kommer der meget,« siger Michael Falch.

Gud havde ikke lukket, da Michael Falch opsøgte ham. Efter år med svigt, tillidsbrud, løgne og benægtelser, tog han opgøret med dæmonerne. Falch gennemførte seks ugers Minnesota-kur i Tjele i Nordjylland i 2001 og har siden passet sine møder i grupper for ædru alkoholikere.

»De seks hårdeste, men bedste uger i mit liv. Jeg fandt ud af, at jeg trods alt ikke var så stor en tøsedreng, som jeg troede. Måske havde jeg ikke format til at leve et liv med druk, men jeg kunne gennemføre min kur.«

En bleg forbryder
Format?

»Nietzsche, som jeg ikke er specielt vild med, har et udtryk for sådan en type som mig: en bleg forbryder. Der er store forbrydere, som trods alt har en eller anden form for format. Og så er der de blege, der kryber langs husmuren. Sådan én var jeg. Mangel på format, det er når du er så baldrende, hamrende smadret af tømmermænd, at du må ringe til Bruce og Patti Springsteen og aflyse deres invitation til brunch på d'Angleterre. Jeg kunne simpelthen ikke styre det,« siger Michael Falch.

Umiddelbart efter kuren stoppede Falch som musiker. For ham var rockscenen lig med uimodståelige fristelser. Han satte sig ned i huset ved Kalvehave og begyndte at kigge ud ad vinduet. Langsomt begyndte de nye hudløse sange at vokse frem.

»På et tidspunkt talte jeg seriøst med min bror om at blive altmulig-mand i hans gartnerfirma. Det lød mere attraktivt, gør det på en måde stadig. I musikbranchen får du ridser i lakken, du kan ikke blive elsket af alle, men må leve med mediers typecasting. Men sangene begyndte at trænge sig på,« siger Falch.

Elsket af alle
Hvorfor er det så vigtigt at blive elsket af alle? Din kone, dine døtre elsker dig, ellers var de der ikke længere.

»Jeg arbejder på det. Jeg vil elskes af alle. Det er forfærdeligt. Jeg kan blive ulykkelig over dårlige anmeldelser. Jeg er vokset op med et meget ringe selvværd. Mine forældre var søde, skide skøre, og de elskede hinanden, men de var begge misbrugere, og det påvirkede os,« siger Falch.

Har du tilgivet dig selv?

»...det tror jeg. Det er forskelligt, hvornår man rammer sin bund. Jeg har været så heldig, at jeg forhåbentlig ikke har kvæstet mine børn eller gjort min kone vanvittig. Jeg håber, at jeg nåede at stoppe, inden jeg fik smadret lige så meget som mine forældre,« siger Falch.