Efter den langhårede tv-vært Felix Smith er skiftet til TV2, har DR haft svært ved at finde en ny folkelig vært, der kan styre dette års Melodi Grand Prix.

Danmarks Radio har derfor valgt at gå i den helt anden retning og har sammensat et nyt og mere umage værtspar, nemlig den mere garvede Louise Wolff og den mere karismatiske Emil Thorup.

Og især sidstnævnte er meget beæret over at få jobbet som årets mandlige vært, men samtidig understreger han også, at han ikke har sagt ja for at overtage i Felix Smiths rolle og blive DRs nye folkelige DR vært

MGP fest

LÆS OGSÅ:

- Vi er to meget forskellige værtstyper, og selvfølgelig er jeg stolt og glad for at overtage efter netop Felix, der er så elsket. Men hvis folk tror, at jeg er den nye Felix, så bliver de slemt skuffet, jeg bliver aldrig folkelig, griner Emil Thorup, der blandt andet er kendt fra ’Sexministeriet’ på DRs mere ungdommelig kanal DRMama.

- DR har ønsket at videreudvikle årets show til en mere moderne og professionel sangkonkurrence. Og dermed har de også valgt et værtspar, der på ingen måde ligner de forrige år, lyder det fra Emil Thorup.

LÆS OGSÅ:

Faktisk vil han gå så vidt at sige, at han bliver slemt skuffet, hvis ikke læserbrevene strømmer ind efter lørdagens store show.

- Jeg har siddet og arbejdet på mit manuskript i dag, og selv om jeg hele tiden laver det om, så er jeg sikker på, at der nok er nogen, der vil synes, jeg er en kæmpe idiot. Måske vil jeg endda sætte folks pis i kog, siger han og fortæller samtidig, at han har fået meget frie tøjler af DR.

- Selvfølgelig kan jeg spørge om hjælp, hvis jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg går for langt. Men ellers har DR givet os fuldstændig plads til at være os selv, siger han.

- Mit eneste problem er lige nu, at jeg skal prøve på ikke at bande så meget. Den fri arbejdsproces var også tydeligt at se torsdag aften, hvor deltagere, værter og andre medvirkende var inviteret til velkomstfest i Jomfru Ane Gade.

Her var Emil Thorup hurtig til at vise vejen for dette års mere ’ungdommelige og åbne’ grand prix, og han smed glædeligt bukserne midt på den berygtede Jomfru Ane Gade. Bagefter festede han med resten af grand prix-holdet på diskoteket Das Bierbar.

Allerede omkring midnat forsvandt han dog tilbage på hotellet for at få sig en ordentlig nats søvn, inden generalprøven fredag aften. Der var enkelte af deltagerne, der blev væk fra aftenens arrangement. Blandt andet 17-årige Jesper Norhstedt, der ville spare på sin stemme til lørdagens show, men også sangen Ditte-Maria, der står bag sang nr. 5, og Aya, der står bag sang nr. 3, blev hjemme på hotellet.

Årets Melodi Grand Prix finder sted lørdag aften kl. 20.00 i Gigantium i Aalborg