Efter en ordentlig røvfuld anmelderris til hans nye plade gør Thomas Helmig klar til turné - med en riskur. B.T. har været med i øvelokalet.
Thomas Helmig er på riskur. Ikke den, en stort set samlet, sur anmelderskare gav for hans seneste album i oktober. Nej, sådan en rigtig udrensningskur, der - som om han ikke har fået ris nok - i ti dage består udelukkende af vand og ris . . , »ja, og soja og sesamfrø - man skal jo leve,« siger Helmig med et skævt smil og en smøg i munden.»Det er tiltrængt og enormt behageligt, fordi man sådan bliver klar i hovedet. Det er et gammelt hippietrick, som Kim Menzer, der øver herinde ved siden af, fortalte mig, så det tænkte jeg, at jeg måtte prøve,« siger Thomas Helmig.
Udover ris og vand står nytårskosten ellers på to uger i øvelokalet, inden turnéstart i Roskildehallerne på torsdag. Det betyder samlet set halvanden måned på hotel, med kun et par enkelte afstikkere hjem til Risskov, Renée og de fire fælles og sammenbragte børn, Ida Marie på ni, Ulrikke, syv, Jens Kristian, seks, og Hugo, tre.
Men at den 37-årige far til fire nyder timerne i øvelokalet, kunne B.T. konstatere ved selvsyn, da vi fik lov at være eksklusiv flue på væggen i hans øvelokale på Amager.
Det første, fluen opfanger, er noget intern øvelokale-omklædningsrums-hørm med, at »Into Your Eyes« bliver til into your ass, og det bliver der grinet en del af. Så stemningen er i top i lokalet med otte fyre og den engelske korpige Gina Foster. De griner, improviserer og lever sig ind i det, selvom det »bare« er endnu en øvedag. Og Helmig viser sig som en åben boss, der lytter og efterlever sine ansattes bud på sin musik.
I skoleorkestret spillede han selv trommer, men siden 1983, da Helmig blev sanger i Elevatordrengene, og bandet siden blev til Thomas Helmig Brothers, har han hængt sammen med en af sine bedste venner, trommeslager Claes Antonsen, der har været på samtlige turneer. Siden sidst er der sket det, at Claes, bassist Lars Danielsson og keyboardspiller Søren Runge er blevet kendte ansigter fra Zindy Kuku Boogaloo.
»Ja, de er ved at være lidt for kendt fra TV, men det er dem, der spiller bedst, så jeg er nødt til at bruge dem, haha. Et fast hold musikere giver også mere kreativ musik, fordi man har en rygrad i de gamle numre, som man kan cruise lidt mere frit i,« siger Helmig.
Samme toner lyder fra hans engelske korsanger Derek Green, som for tredje gang siden 1997 er fløjet ind til en Helmig-turné.
»Thomas er virkelig nem at arbejde med. Han spørger om meninger og er meget åbensindet. Det er meget inspirerende at arbejde sådan. Jeg nyder det virkelig. Det er sjovt og ikke hårdt arbejde. Det hårde arbejde er i studiet. Det smukke ved live er jo, at man har mulighed for at lege og variere. Og så har vi også en masse god sjov og fest,« siger Green, der har arbejdet i studiet med blandt andre Kylie Minogue og Robbie Williams og på turneer med Morcheeba, Artful Dodger og Pet Shop Boys.
Lad os så gå fra rosen tilbage til risen. Det var faktisk meget dårlige anmeldelser, Helmigs 11. album »IsItYouIsItMe« fik. To stjerner i B.T., og sådan var det over stort set hele annmelderpaletten.
»Det er et udpræget eksempel på manglende forståelse for fed musik hos anmelderne i det her land,« siger Helmig og griner selvironisk:
»De vil jo have rock, og at jeg skal stå bare mig og min guitar. De anmeldelser gjorde mig ikke i tvivl om noget overhovedet. Men det var nok noget andet, hvis man var 20 år og lige startet.«
Og så er der jo det, at uanset de mange røvfulde ris, var rosebuketten fremme, da han forleden fik hele fem nomineringer til den tidligere Grammy, Danish Music Awards - for bedste album, pop-udgivelse, producer, sanger og sangskriver.
»Det kan være, at anmelderne har haft tid til at høre pladen siden,« gætter Helmig med reference til, at en tredjedel af DMA-akademiets nominerings-medlemmer er anmeldere.
»Folk siger til mig, at man skal høre den mange gange. Lige sådan har jeg haft det med for eksempel Red Hot Chilli Peppers' »Californication«, og Lars H.U.G.'s »Kiss And Hug . . .« og C.V. Jørgensens »Sjælland«, først sådan, hvad fanden er det for noget, og nu er det noget af det fedeste. Folk er nok også vant til, at mine er sådan nogle lige-i-sylten-hits. Men de vokser jo og bliver spillet mere og mere,« glæder Helmig sig.
Salgstallene på de Helmig-historisk, lidt skuffende 39.000 glæder han sig også over, for salget er sket uden TV-annoncering - han ville ikke være én blandt hele 130 TV-reklamer for musik op mod jul. Og når han står der i øvelokalet, kan han også tænke på en klog kollegas ord, som frit husket var noget i retning af: »Med hans bagkatalog er det lige meget, hvor meget lort han lige har udgivet . . , han kan altid hive en udsolgt turné hjem!!!«
Thomas Helmig lover, at det bliver to timers koncerter - »helt Bruce Springsteen-agtigt«, og at det bliver med seks-syv nye numre og resten ældre - men ikke »Det er mig, der står herude og banker på«.
»Det er det at præsentere nye numre, der holder lortet i gang for mig. Og så udfordringen i at lave det til live og udvide numrene ud over de der sædvanlige tre minutter,« siger Helmig med entusiasme i stemmen.
Hans turné går til 15 af landets største haller, hvor Århus allerede er udsolgt og Esbjerg tæt på. Nikolaj Steen er opvarmning på hele turneen, og til afslutningen i Forum i København den 16. februar kommer også Erann DD på.
