»Der er hele den danske historie og rødder, som ligger og venter i arkiverne. Det er helt sikkert noget, som vi vil kigge på. Jeg kan da også afsløre, at vi har en dansk sample med på det nye album,« fortæller Isam Bachiri.
Sammen med makkerne Waqas Qadri og Lenny Martinez vil han også gerne videreudvikle samarbejdet med balletten, som de gav otte minutters prøver på til festen før kronprinsebrylluppet i Det Kongelige Teater. Men med succes uden for Danmark også er det ikke nemt. Den sidste måned har Outlandish givet koncerter i London, Prag, Dubai og Slovakiet, og senere i juni-juli skal de til Finland og Holland. Inden da fik de også lige presset albummet »Outlandish Presents...Beats, Rhymes & Life« ind. To egne remixes og et udvalg af sange de føler for og er blevet inspirerede af. Udgivet af et engelsk undergrundsselskab der arbejder på at bygge dem op i Storbritannien.
»Ja, det er lidt svært at komme i gang med det tredje album, men vi kunne godt tænke os snart at gå i hi i tre måneder. De andre gange har vi været længe i studiet, men vi har aftalt, at vi vil gøre det hurtigt denne gang for at prøve en ny måde,« siger Isam.
Allerførst er Outlandish dog på programmet til »Zulu Rocks« i Parken i aften.
den





















