At sige, at Michael Nyqvist hader sit hjemland er lidt af en kæk overdrivelse.
Faktisk er manden, der lægger krop til den ambitiøse journalist Michael Blomqvist i 'Mænd der hader kvinder', en af Sveriges mest populære skuespillere. Danskere kender ham fra 'Arn – Tempelridderen' og diverse tv-serier.
Men han har det meget svært med 'det rene svenske landskab', som han kalder det. Den bedrevidende, pietistiske, moralske fernis, som på mange måder er rygraden i illusionen om 'Det svenske folkehjem'. Og som har skabt al den vold, som 'Millennium'-serien handler om.
Mener Nyqvist.
Læs videre nedenunder
Altid en pegefinger på rede hånd
- Jeg er halvt italiener. Hvis jeg skal købe vin på Systembolaget, må jeg se på kæmpestore plakater, som nærmest prøver at overtale mig til at lade være. Jeg køber endnu mere i protest. Til jul, som skal forestille at være glædens fest, synger vi en sang med teksten: den korte tid vi lever her, med en masse møje og besvær. Sikken fest. Mit italienske hoved får røde prikker over det hele, når folk rejser sig op til festerne og begynder på et foredrag om, hvor usundt det er at ryge. I danskere forstår at leve, siger Nyqvist.
- Der har været en meget stor debat i Sverige om Stieg Larsson-romanernes sociale kritik. Sverige har haft sine store sager, som jeg tror Larsson var inspireret af. Det begyndte med hjælpen til nazisterne under Anden Verdenskrig, Oluf Palme-mordet, en stor prostitutionssag med politikere. Vi har forsøgt at tie vores fejl ihjel. Fordi vi skammer os. Det er meget svensk. Det var et kæmpe chok for en masse mennesker, at Sverige ligner alle andre lande, siger Michael Nyqvist.
