Den amerikanske præsident, Barack Obama, var alt for sent ude, da han fredag aften dansk tid gik ind i sagen om filmen »The Interview«. Det vurderer filminstruktør og journalist Mads Brügger, skriver Berlingske.

»Det havde været meget stærkere, hvis præsidenten var gået i brechen for Sony, før det kom dertil, at de trak filmen fra biograferne. Det virker ikke synderligt modigt, og så er det en postgang for sent,« siger han.

Mads Brügger, der i dag er kanalchef på Radio 24Syv, stod bag dokumentaren »Det røde kapel« (2006), og han har fulgt Nordkorea tæt.

»Hvis man kender noget til Nordkorea, er det helt tydeligt, at regimet har slået to fluer med et smæk. De har både besejret Japan - altså Sonys oprindelsesland - og USA. Japan og USA er Nordkoreas to dødsfjender, så det kunne simpelthen ikke være finere.«

Sagen om filmen »The Interview« er eksploderet over den seneste måned. Sony Pictures, filmselskabet bag filmen, er blevet udsat for hackerangreb og terrortrusler, ligesom biografer, der vil vise filmen og folk, der vil se den, er blevet truet med et terrorangreb, der vil give mindelser om 11. september. Altsammen hændelser, der ifølge USA kan spores tilbage til Nordkorea.

Sagen har givet det diktatoriske styre fornyet selvtillid, mener Mads Brügger.

»Det her vil helt sikkert være meget revitaliserende for nordkoreanerne. Det eneste, de respekterer, er magt. Det er et af de mest maskuline machosamfund, man kan forestille sig. Det ansigtstab, som Sony og USA har påført sig selv, er en gigantisk sejr for Nordkorea.«

Også selv om nordkoreanerne, som Mads Brügger vurderer, ikke har meget at have selvtilliden i.

»Der er selvfølgelig nogle ubekendte i den her sag, men jeg har svært ved at tro på, at Nordkorea er i stand til at foretage sig noget som helst militært inde i USA,« siger han og tilføjer:

»Hvis der overhovedet eksisterer en nordkoreansk femte kolonne i USA, så føler jeg mig overbevist om, at FBI har opdaget den for længst og har deres blik stift rettet mod den. Hvis man har været i Nordkorea og kender lidt til det, virker ideen om, at de skulle have held med at bygge en terrorcelle op og være i stand til at gennemføre et terrorangreb, ikke ret sandsynlig.«

Alligevel får sagen vidtrækkende konsekvenser, mener han.

»Verden kommer ikke til at blive den samme igen, når man giver efter alene på grund af trusler. Det her er Muhammed-krisen gange 1.000. Det må være en milepæl, og noget man i den grad kan profitere på hos IS, al-Qaeda, og hvad der ellers findes af terrorgrupper og slyngelstater. At man kan opnå så meget med så lidt.«

Da Mads Brügger lavede den satiriske dokumentar-miniserie »Det røde kapel«, gav det ikke samme stærke reaktioner fra Nordkorea.

»Filmen blev til ud fra en strategi om samarbejde. Jeg underkastede mig fuldstændig deres krav. Det var først, da jeg kom tilbage til Danmark, de opdagede, hvad det var for en film, jeg havde lavet. De sendte en fax fra den nordkoreanske ambassade til DR, hvor der stod, at forskellen på mennesker og dyr er, at mennesker har en samvittighed. Det havde jeg ikke, ergo var jeg en køter. Det var det, vi hørte fra dem. Og den fax tog jeg sådan set som en kompliment.«

Peter Aalbæk Jensen, filmproducent og medstifter af filmselskabet Zentropa, forstår godt, at Sony følte sig nødsaget til at trække komedien »The Interview« tilbage.

»Jeg vil ikke påstå, at jeg ville have kørt filmen ud på trods af alt. Det ville jeg ikke nødvendigvis have modet til at risikere i forhold til mine medarbejdere. Men omvendt er det jo lige så rædselsvækkende, at vi nu hele tiden skal vurdere, hvad det er, vi laver, fordi reaktionerne er så heftige,« siger han.

Zentropa har flere gange oplevet voldsomme reaktioner i forbindelse med film. Da Lars von Trier skulle præsentere sin film »Melancholia« ved pressemødet i Cannes i 2011, fik han rodet sig ud i en argumentation for, at han forstod Hitler. Det førte ikke blot til en udelukkelse fra filmfestivalen, men også til, at han fik hele det jødiske verdenssamfund på nakken.

Også Susanne Bier fik dødstrusler i forbindelse med sin film »Hævnen« fra en gruppe somaliske ekstremister.

I det lys vurderer Peter Aalbæk Jensen, at det generelt er blevet nemmere at provokere folk i dag end tidligere.

»Jeg tror ikke, det her kun handler om en paranoid nordkoreansk politiker. Det er virkelig trange tider, hvor folk tager ting meget ilde op og reagerer ekstremt på forholdsvis uskyldige ting.«

Han mener, at sagen om »The Interview« uundgåeligt vil få indflydelse på, hvilke film man kan lave.

»Jeg kan ikke sige andet, end at på trods af idealerne om ytringsfrihed vil man tænke over, hvem man lægger sig ud med. Det kommer man til at tage med i sine overvejelser, når man laver en film eller et andet kunstværk. Det er utænkeligt andet.«