Lundins elskerinde: Jeg vil have en abort

Lundins elskerinde: Jeg vil have en abort - 1

Lundins elskerinde stod for nogle dage siden frem og fortalte, at hun var gravid med hans barn. Nu vil hun have en abort. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede

Det er som om, at drømmen om familie og børn smuldrer for Peter Lundin. Nu siger hans elskerinde »Kirsten«, der er gravid med hans barn, at hun heller ikke vil have barnet.

- Jeg har været oppe ved lægen i dag. Heldigvis er jeg ikke længere henne end i 6. uge, så jeg kan stadig nå at få en abort. Jeg var så bange for, at jeg var meget længere henne, siger hun.

B.T. besøger hende i hendes hjem i en forstad til København. Som hun sidder der i sin sofa i stuen, virker hun meget besluttet i sin sag, da hun slår fast:

- Jeg skal ikke have noget barn med ham. Jeg ville heller aldrig turde at tage mit barn med ind til ham, siger hun.

Kender konen
Det har været en hård dag for Lundin. Først skred konen efter kun 11 dages ægteskab. Nu kan han så også se langt efter det barn, som han ellers havde regnet med, at han skulle have.

Peter Lundin har brugt meget krudt på at fortælle, at det ikke passede. Men det kommer ikke bag på »Kristen«.

- Jeg står naturligvis ved alt, hvad jeg har sagt til B.T. Men han er skide sur på mig, fordi jeg har talt med jer. Men jeg har jo bare svaret på de spørgsmål, jeg er blevet stillet. Det er ikke mig selv, der har henvendt mig til jer, siger hun med henvisning til, at B.T. opsøgte hende første gang tirsdag i sidste uge.

Hun fortæller, at hun har skrevet et brev til livstidsfangen, hvor hun skriver, at hun vil have en abort.

Hun fortæller også at 27-årige »Kirsten« og Lundins nye kone, 22-årige Mariann Poulsen, kender hinanden udmærket. Faktisk taler de to kvinder i telefon sammen, mens B.T. er på besøg.

»Kirsten« har endnu ikke endeligt besluttet, om forholdet mellem hende og Lundin endegyldigt er slut. Men det peger i den retning.

- Jeg tror det.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: