Tv-værten mener, at erfaring og personlighed tæller fremfor alder.

Efter 20 år som tv-vært stopper Line Baun Danielsen lillejuleaften den 23. December på 'Go' morgen Danmark'.

Og det er bestemt ikke med hendes gode vilje, at andre har dømt hende for gammel til at være vært på programmet.

- Da jeg var 28, fik jeg at vide, jeg var for ung til at lave nyheder. Nu er jeg for gammel til at lave morgen-TV. Det er absurd. Alder er ikke en kvalifikation, alder er et tal. Det er erfaring, vid og personlighed, der burde være den afgørende faktor, siger den nu 47-årige Line Baun Danielsen til ugebladet Søndag.

Da hun er sygemeldt på grund af stress, bliver hun i øjeblikket på skærmen afsttatet af Henriette Honoré. Hvornår Line Baun Danielsen vender tilbage er endnu uvist.

Til januar begynder hun som selvstændig medierådgiver. Samtidig fortsætter hun med at holde foredrag og være ordstyrer ved diverse arrangementer.