STEFFEN JUNGERSEN anbefaler:
MANIC STREET PREACHERS, »Forever Delayed«
En fornem række af de gode manikeres fineste musikalske øjeblikke de sidste ti år, og dét vil sige noget. (Sony)
THE ROLLING STONES, »Forty Licks«
Når disse gutter kaldes »The Greatest Rock'n'Roll Band In The World«, er der gode grunde til det. Hér er eksempelvis 40 gode grunde. (Virgin)
DANKO JONES, »Born A Lion«
Ét af årets bedste bad-ass rock'n'roll attitude albums fra disse unge canadiere. Gi' det til familiens slemme dreng eller pige. (MNW)
THE HELLACOPTERS, »By The Grace Of God«
Disse svenskere elsker rockmusik så flammende, at deres plader burde have en etiket med »brandfare« påtrykt. (Universal)
JOHNNY CASH, »American IV: The Man Comes Around«
Endnu en pragtplade fra den gamle kæmpe. For alle, som holder af musikalsk ærlighed. (American)
MOTÖRHEAD, »Hammered«
Og nu vi taler om ærlighed. Hamrende hård og redelig rock'n'roll på Motörheads bedste album i næsten ti år. (Steamhammer)
SORT SOL, »Circle Hits The Flame - Best Off...«
Én af de bedste danske opsamlingsplader i nyere tid - en pragtparade af perler. (Universal)
KORN, »Untouchables«
Den rigtigt tunge »nu metal« vare og disse års bedste bud på samme. (Epic)
PRETTY MAIDS, »Planet Panic«
Endnu et forrygende album fra de ukuelige fra Horsens. Gør en Heavy Metal-fan glad med det. (Prema Prod./Scanbox)
IRON MAIDEN, »Eddie's Archive«
Eller gør samme HM-fan decideret euforisk med dette luksuriøse boxsæt med tre dobbeltalbums med arkiv-materiale og B-sider fra verdens største metalband. (EMI-boxsæt)
JYTTE KJÆRGAARD anbefaler:
![]() Det kan da godt være, det bliver kaldt kvalmt. Men Jytte Kjærgaard forbeholder sig nu alligevel retten til at kunne lide Lionel Richie. Og til at anbefale hans "Encore" som gaveidé til de sentimentalt anlagte. Foto: Carsten A. Andersen |
CÆCILIE NORDBY, »First Conversations«
Hendes CD er tæt på at være sublim. Det er højpotent romantik akkompagneret af et korstog af strygere. (Blue Note)
LIONEL RICHIE, »Encore«
Her er der sikkert også dømt kvalm fra mange anmeldere. Men jeg vil kæmpe for retten til at kunne lide Richies stor-sentimentale scenarier.(Island Records)
DENNIS DREJER anbefaler
MALK DE KOIJN, »Sneglzilla«
Hiphop-tosserne tager igen prisen for årets mest originale danske udgivelse. (BMG)
OUTLANDISH, »Bread & Barrels Of Water«
Årets bedste, danske hiphop-udgivelse i den poppede afdeling. (BMG)
NOB0DY BEATS THE BEATS
Nogle af danske hiphops og den elektroniske scenes største profiler har fået årets bedste projekt-idé. Og så får/giver du endda en dobbelt-CD. (Sonny B. Recordings)
SAVAGE ROSE, »The Anthology«
Perfekt gave til familien 30+, som med denne dobbelt-CD også vil kunne høre, hvorfor Roserne var tæt på en USA-karriere i 1968-73. (Universal)
![]() Skal der ligge potente sange under juletræet, er C.V. Jørgensens "Fraklip fra det Fjerne" den helt rigtige gave, mener Dennis Drejer. Foto: Nils Meilvang |
PUDDU VARANO, »Time To Grow«
Når Alex Puddu tordner på trommerne, og Morten Varano tryller bag computerne, bliver det til den skønneste blanding af dance-grooves og tilbagelænede beats. (Playground)
C.V. JØRGENSEN, »Fraklip fra det fjerne«
Jojo, der er ikke så meget liv i den gamle mere. Men det er godt nok potente sange, han river af sig. (Sony)
ZIDIDADA, »Happy Fool«
Jimmy og Danny er ikke med i det fine selskab. Men det er vel også lige meget, hvis din familie kan lide gode melodier og feststemning. (EMI)























